De rigtige Bonuser og Stretch Goals

 

De fleste projekter når lige i mål med deres fundeing mål. Dvs de opnår mellem 100-120% af deres mål. Nogle få gå helt igennem skalaen, og kan som i tilfældet med Exploding kittens nå mere end 10.000% over målet. Til historien om Exploding Kittens høre også, at en af deltagerne i projektet har godt 1 million LIKES på hans facebook side, så han har et større reach end de fleste.

crowdfundingkickstarter

Hvad gør man når man når over funding målet?

 

Vi har berørt det lidt tidligere, hvor de forskellige typer af belønninger blev vendt. Nu kommer vi til hvordan man styre bonuser, stretch goals og forventninger.

Når du kommer over funding målet betyder det en hel masse ting. Hele din business case er bygget op på et vist antal solgte enheder. Når antallet af enheder øges så falder %-delen af dine fasteomkostninger i forhold til det oprindelige. Det betyder også at en større del af dine produkter bliver til profit pr produkt. Det giver dig også muligheder for at tilføje ekstra ting i form af bonuser til dine produkter uden at det samlede omkostningsniveau stiger.

Bonuser er små ting du kan kaste oveni uden at det kommer til at koste dig specielt meget. Kun fantasien sætter grænser. Det kan være alt lige fra at give et ekstra produkt med, til at til føje en håndskrevet note til hver backer.

Du kan vælge at fastlægge disse bonuser på forhånd, så alle brugerne ved at de kan forvente noget ekstra hvis X eller Y bliver nået.  En anden tilgang er ved at fastlægge målene på forhånd. Hvis X sker, så får i det her ekstra. Hvis Y bliver nået, så kommer den også i Gul. Den type af betingede bonuser kaldes Stretch goals. Tit laver man et stretch goal ved starten af kampagnen, og når det er nået eller tæt på at blive nået, så laver man næste Stretch goal. Meningen er at backerne kan se at hvis de hjælper med at dele projektet, og skaffe flere backere, så kan de selv få et bedre produkt.

 

Dels kan du skaffe flere backere med stretch goals og bonuser, du kan også give kampagnen ny energi og fokus når du introducere et bonus mål. Samtidigt kan du bruge det til at ØGE det gennemsnitlige beløb der bliver støttet med. Lad os sige at du har et produkt hvor mange har valgt $10 optionen, men du vil hellere lave den løsning til $25 fordi du kan opnå en større profit med det niveau. Så kan du bruge bonuser til at flytte backere op. Metoden er at bonuser og stretch goals først har effekt ved rewards over $25. Dvs. rewards på $1 og $10 ikke får bonus, mens $25 og derover får bonus. Du øger det samlede støttede beløb, hvilket i sig selv bringer dig tættere på at nå dit mål, og dermed også dit bonusmål.

 

Du tilbyder noget gratis mod at de opgradere deres støtte. Det lyder lidt mærkeligt, men psykologisk vil vi gerne betale $15 ekstra for at få noget ekstra gratis. Vi kan simpelthen ikke lide at gå glip af noget, sådan er vi mennesker indrettet, og vi kan lige så godt bruge det aktivt i vores kampagne.

 

Hvad så hvis dit projekt simpelthen ikke har nogen naturlige bonuser? Det er lige meget hvad du giver ekstra, bare der kommer noget i puljen. Sider af det originale manuskript, en sangtekst på print, en video hvor du siger tak, et skilt til forestillingen, er alle ting der ikke kommer til at påvirke udførelsen af dit originale projekt, men kan bruges som bonus uden problemer. Så længe du selv mener din bonus er unik, så vil dine backere sikkert også.

 

Det kan også være du har noget liggende fra tidligere som du kan give væk gratis. Det kan være et musiknummer der ikke kom med på pladen, en anden ebog du har skrevet, en nøglering, eller hvad du har lavet tidligere.

 

 

 

Marketing af dit projekt

 

Der er skrevet 1000 bøger om marketing, og en mere vil nok ikke tilføre så meget nyt, men det betyder at der er en masse god viden vi kan bygge videre på. Har du ikke gået på business school? Ingen problem, almindelig sund fornuft virker også i de fleste tilfælde.

  • Kend dit publikum
  • Du har brug for at være tilstede på alle de kendte sociale medier. Facebook, Google +, Twitter er obligatoriske. Reddit er heller ikke helt fjollet, men den kræver en masse forarbejde for at opbygge en attraktiv profil.
  • Find ud af hvilke medier der dække din type af projekter, og mindst lige så vigtigt find ud af hvad forfatterne hedder.
  • Skriv en beskrivelse af dit projekt der passer i et 140 tegn tweet. Det kan både bruges mundtligt, online og i beskeder til journalister. Det er så kort at de vil kunne forstå det. 140 tegn er ikke meget, og du bliver tvunget til at være meget skarp og fokuseret i din beskrivelse.

 

Du skal være klar når dit projekt går i luften. De 30 dage hvor det går løs har du ikke tid til at finde på ret mange forskellige ting. Der skal der bare være fokus på at holde kommunikationen høj. I virkeligheden skal du have en plan for hele projektperioden og ikke kun for selve launch fasen. Din kickstarter side, og din hjemmeside skal være SEO klar når du går i gang.

Husk at de fleste penge bliver indsamlet i de første 24-48 timer, og de sidste 72 timer. Mellem perioden skal gerne være et langt sejt træk, hvor der kommer nye backere i en lind strøm. Da Kickstarter er en anerkendt platform, så kan din side godt tåle ganske massiv SEO aktivitet fra det sekund du har en URL.

Search engine marketing (SEO) for Kickstarter

 

På Kickstarter og de fleste andre crowdfunding platforme kommer din URL eller dit link til at hedde det samme som dit projekt. Søgemaskiner kan godt lide relevante søgeord i titlen, så du kan tænke over hvad dit projekt hedder fx:

  • pixler – en unik nye metode
  • Billedoptimering på smartphones – pixler

Hvilken af de to tror du søgemaskiner vil have nemmeste ved at koble sammen med billedoptimering? Hvilken tror du hurtigst brugere kan forstå hvad indeholder? Målet med denne lille øvelse er at påpege en ret vigtig ting. Søgemaskiner er snedige, men det er mennesker du skal have til at støtte dit projekt. Du skal huske på søgemaskinerne når du skriver din tekst, men det er menneskerne du skriver teksten til. Det nemmeste er egentligt, ikke at fokusere på SEO når du laver din tekst. Dit projekt har sikkert et eller maksimalt to fokusområder. Det vil også være dette fokuspunkt dine støtter er interesseret i, så hold fokus på det, og søgemaskinen skal nok forstå hvor du gerne vil hen.

 

Et andet problem ved den første titel er at om 12 måneder er din metode ikke ny mere, og så virker titlen lidt malplaceret.

Kickstarter har en høj autoritet, hvilket vil sige at indhold der findes her typisk bliver placeret ganske pænt i søgeresultaterne. Du kan ændre teksten undervejs, så du hele tiden kan sikre at der er relevant tekst. Du kan også rette teksten hvis du kan se at der er mange besøgende, men ikke mange backeres. Det eneste jeg vil fraråde er at du overoptimere af hensyn til søgemaskiner. Over 2% målrettede søgeord skal der ikke være i din tekst. %-delen udregner du ved at se på dit samlede antal ord, og antallet af gange dit søgeord optræder. Brug ”Egenskaber” og ”Find” funktionen i word til at få de to tal. Divider de to, og se din score.

 

Mens kampagnen løber er målet at skaffe så mange backere som muligt. Efter kampagen er målet lidt anderledes. Alt efter om du er ved at starte en blivende forretning eller du har afholdt det ene arrangement du havde planer om, så kan dine næste trin være forskellige. Hvis du er ved at starte firma, så kan du roligt fortsætte med at indsamle bestillinger og emails på interesserede. Du skal bare gøre det via din egen side, og ikke via kickstarter. På den måde kan du fortsætte med at bruge kickstarter til pre-salg, og starte en forretning baseret på det.

Hvis du har afholdt dit arrangement, så kan interesserede måske downloade en video, købe musikken eller se billeder. Under alle omstændigheder kan det være smart at indsamle deres email adresser, så du kan kontakte dem direkte hvis du på et senere tidspunkt kommer til at starte et andet projekt, og gerne vil have en start booster.

 

Hvornår skal du starte din Kickstarter kampagne?

 

Brugerne på kickstarter er mest aktive i hverdag. Da vi bor i Danmark, så har vi en fordel i forhold til USA. Vi står simpelthen tidligere op. Hvis du launcher før kl 14 om mandagen, så har du hele ugen i USA. Det giver ikke så meget mening hvis du har et dansk projekt som ”Radio underholdningsorkestret” Her skal du se på de danske tider. I virkeligheden tror jeg ikke det gør den store forskel hvornår på dagen du launcher. Bare gør det Mandag, Tirsdag eller Onsdag, så bør du være så eksponeret som muligt. Da de fleste støtter kommer i løbet af de første 2-3 dage, så virker mandag til at være en god dag at starte. Det er også nemt at huske.

Tag et kig i kalenderen og se 30 dage frem. Er der nogle danske ferier? Er der nogle amerikanske ferier? Find en 30 dages periode uden store helligdage, og ferier, så har du reduceret den variabel fra ligningen, og der er større chance for succes.

 

Du skal være hurtig til at reagere på spørgsmål, svar, rettelser, og tilpasninger.  De første 24 timer er vigtige. Planlæg at du først går i seng efter klokken bliver 22 i San Francisco.

 

Køb lokalt – naturlige præferencer

 

Vi er automatisk mere tilbøjelige til at købe noget der er nær ved, det er helt normal og det skal vi bruge. Det er blevet muligt at Kickstarte danske projekter, hvilket vil sige at hvis du har mulighed for det, så vælg den nærmeste storby som din placering. I praksis vil det sige at du enten skal komme fra København (Ja, næstved ligger faktisk i København, især hvis man kommer fra Jylland…) På samme måde er det meste af Jylland en forstad til Århus… Kan du se hvad jeg gør her? Med mindre det er Nr.snede festspil du prøver at funde, så skal du vælge en stor by som din lokation. Der er bare flere backeres i de store byer, og de fleste vil prøve at søge på deres egen by, bare for sjov, og så har du en potentiel kunde mere.

 

Den lokal eksponering kan også hjælpe dig med at få eksponering i traditionelle medier.

 

Hold projektet opdateret.

 

Du kan hele tiden ændre i din tekst, men dine rewards kan kun ændres så længe der ikke nogle backere den har valgt det præcise niveau. Når en har valgt, så bliver den låst. Hvad så hvis du ønsker at ændre på et niveau? Så må du lave et nyt niveau med de rigtige oplysninger eller pris. Hvis du laver ændringer i rewards så husk at gøre opmærksom på det det hvor du kan ændre det – i teksten.

På den måde kan du få nye backeres til at se de nye rewards med det samme, og hvis du samtidigt sender en update ud, så får alle eksisterende backere også oplysningerne med det samme.

 

Hvis der ikke er nogen der vil backe dit projekt, så kan du overveje nogle forskelige ting. Du kan ændre prisen og du kan ændre din beskrivelse. Det er helt normalt, og de fleste backere forventer næsten at der kommer ændringer undervejs. De fleste ved at ændringerne kommer dem til gode i form af flere valgmuligheder eller billigere niveauer.

 

Familie og venner

 

Dette er din stærkeste markedsføringskanal. De kan tåle ret meget mishandling uden at blive sure. De behøver ikke at købe noget, men de skal hjælp dig med at få de første vigtige likes, shares og mentions i den sociale medie verden.  Det gode ved venner og familie er at de tit ønsker dig alt muligt succes, og de vil gerne hjælpe. Du kan nøjes med en email, men du skal hellere overveje at gøre noget ekstraordinært for dem fx holde en launch fest eller lave kage.

 

Et setup kunne være at du har alle aktive med deres egen laptop på den aften hvor du går live. Så snart du har linket til kampagnen, så skal alle sende det til alle de netværk de er oprettet på. Like, +1, tweet, linkedin, tumbl, og alt andet de er med i det er lige meget hvor det bliver bookmarket. Bare det kommer som en flodbølge. Det giver et fundament for den øvrige marketing kampagne du har planlagt. Kickstarter sælger ikke sig selv. Du skal aktivt sælge dit produkt til hele verden på en gang. 8 milliarder mennesker mod dig. Gode ods, ikke!

 

Billeder af menneskerne med dit produkt kan bruges sammen med et link. Lav det til en konkurrence, den der kommer længst ud med sit budskab vinder en flaske champagne. Gør det nemt for dine venner at dele noget sjovt og interessant.

 

I værste tilfælde, så kommer der ikke noget ud af anstrengelserne, men i det mindste har du talt med og set dine venner og famile inden du går helt i flyverskjul de næste 30 dage.