Anders Søndergaard

Far, cykelist og interesseret i alt teknik.

LinkedIn billede størrelser som infographic med download af skabeloner

Space

Få succes med din CrowdFunding kampagne med den komplette guide.

Linkedin er helt sikker det foretrukne sted for professionelle til at holde netværk ved lige. Samtidigt er der kommet muligheder for virksomheder for at lave en landingsside hvor de viser deres tilbud og fortæller om dem selv. LinkedIn giver mulighed for at bruge forskellige billeder til at øge genkendelsen hos de besøgende. Vi har lavet en oversigt over de billede størrelser det er muligt at bruge på LinkedIn. Du kan se oversigten i denne artikel, og det er også muligt at hente de enkelte PhotoShop filer via links.

 

Denne infographic viser de seneste billedestørrelser der virker. Vi har fjernet produkter og services da det ikke længere bliver understøttet, men Showcase pages er blevet tilføjet. Generelt tror vi at Showcase pages på Linkedin kommer til at blive bedre end de gamle produkt pages, da men kan lave nyhedsstrømme direkte under hver showcase page. Det giver mere mening hvis man har to forskellige forretnings grene under samme virksomhedsnavn. Et eksempel kunne være at man har en revisionsafdeling og en rådgivningsafdeling, de ting der er interessante for en revisionskunde er ikke nødvendigvis relevant for kunder der søger rådgivning om strategi. Derfor kan det virke smart at opdele de to.

 

LinkedIn-billedstoereelser

 

Det vandrette logo – horisontal logo – er dit standard logo, og kommer til at være synlig på toppen af din LinkedIn side lige til venstre for dit firmanavn. Pladsen der er reserveret til dette er 100×60 pixels. Du kan uploade større billeder, men så vil det blive skaleret til at passe, så generelt er det lettere at gøre det inden upload, så er du helt sikker på at du ved hvordan det ser ud. Download Photoshop fil

 

Det firkantede logo bliver brugt ved opdateringer i dit netværk. Det er 50×50 pixels. Download Photoshop fil

 

Banner billedet eller Cover foto er der hvor du har mest plads til at vise hvad dit firma kan. Her har du 646×220 pixels, så der er gode chancer for at du kan vise dig fra den bedste side. Vær opmærksom på at det kommer direkte over din beskrivelse, så du kan evt tilføje en pil eller en henvisning til at læse mere nedenunder for at øge besøgstallet. Download Photoshop fil

 

Vi har tilføjet Shared link billedet også. Når du deler et link, så vil evt billeder i dit link automatisk blive brugt som billede i updaten, men det kan være smart at vælge et specifikt billede til en update, fx for at øge klikraten eller for at inkludere dit logo. Størrelsen du kan bruge er 180×110 pixels, og du får muligheden for at tilføje dette link, inden du trykker update på en nyhed. Download Photoshop fil

 

Det lille company comment logo bruges når du skriver svar til kommentarer på din side. Normalt vil du lave en lille 30×30 pixels version af de firkantede 50×50 pixels logo fra tidligere. Download Photoshop fil

 

Careers sektionen under LinkedIn kræver at du betaler for at vise jobopslag. Dette er den største styrke ved LinkedIn, og hvis du skal have ansat nye medarbejdere, så skal du helt sikkert bruge denne funktion. Størrelsen på billedet er 974×238 pixels. Brug billede og tekst til at stoppe de besøgende, og brug teksten til at få en ansøgning fra dem. Download Photoshop fil

 

Showcase billedet er den samme størrelse som Careers 974×238 pixels. Lav showcases hvis du har forskellige produkter inden for samme firma, og hvis du mener du har overskud til at lave forskelige nyhedsstrømme for de forskellige produkter. En tommelfingerregel er hvis du ikke kan komme op med 52 nyheder på et år, om hvert produkt på en showcase, så skal du ikke lave separate showcase sider, men holde det under en. De besøgende vil gerne have frisk indhold, og hvis der ikke kommer meget, så forsvinder de igen. Download Photoshop fil

 

Denne artikel blev første gang publiseret den 3. jan, 2017 med denne overskrift LinkedIn billede størrelser som infographic med download af skabeloner af her influencers.dk/linkedin-billede-stoerrelser-som-infographic-med-download-af-skabeloner-19.php/ under overskriften LinkedIn billede størrelser som infographic med download af skabeloner og markeret med disse nøgleord LinkedIN samtidigt med at denne beskrivelse fortæller om artiklen Linkedin er helt sikker det foretrukne sted for professionelle til at holde netværk ved lige. Samtidigt er der kommet muligheder for virksomheder for at lave en landingsside hvor de viser deres tilbud og fortæller om dem selv. LinkedIn giver mulighed for at bruge forskellige billeder til at øge genkendelsen hos de besøgende..

Artiklen har fået
4.3 stjerner i 547 anmeldelser.


Næste artikel Foregående artikel