Huskøbet er noget af det største man kommer igennem som voksen. Der er blevet lavet mange love og regulativer der skulle hjælpe med at skabe fuld gennemsigtighed for især førstegangskøbere. Politikkernes ambition har været at skabe fuld klarhed og gennemsigtighed over, hvad man gik ind til, når man skrev under på købsaftalen på sit nye hus.
Der er stadig lidt vej til denne ambition er løst. De fleste huskøbere, uanset om det er førstegangskøbere eller garvede huskøbere, oplever masser af overraskelser i de første år efter de har købt hus. Når man taler om overraskelser ved huskøb, så er det ikke alle sammen der er så gode som denne : https://ekstrabladet.dk/vrangen/en-glemt-skat-familie-finder-mystisk-kuffert-i-kaelderen/6358937
De fleste finder et eller andet der gør at de ikke føler at de har fået det de har betalt for. Konsekvensen er, at der er stigning i antallet af klager over forsikringsselskaber, byggesagkyndige, banker, og ejendomsmæglere. Her opdager mange huskøbere, at det de troede de havde køb i form af forsikring eller rådgivning ikke rigtigt kunne bruges på netop deres sag. De fleste gange falder klagen ud til de professionelles fordel. Du har derfor selv et ansvar. Hvis du selv forstår hvad der sker, og hvilken risiko du påtager dig, så er du bedre rustet til at komme igennem et huskøb. Først skal du forstå hvad du kan forvente af de forskellige rådgivere du møder i processen.
Hvis jeg kan få dig til at forstå det ansvar og den risiko du påtager dig når du bliver husejer, så har du også mulighed for at forstå de forskellige deltagere i handlen tænker og især hvad de ikke gør. De enkelte elementer i hussalget er ikke så komplekse, men fordi vi handler hus så utroligt sjældent, så bliver vi aldrig rigtig gode til det.
Dette er den første af en række artikler om det at købe hus. Jeg prøver, at skrive en ny artikel hver tirsdag, så følg med.