Anders Søndergaard

Far, cykelist og interesseret i alt teknik.

Successfuld implementering af en ny change management model

Space

Få succes med din CrowdFunding kampagne med den komplette guide.

Successfuld implementering af en ny change management og forandringsledelse model

Hvis du vil have succes som konsulent, så skal du starte med at lave en model – forandringsledelse er et godt sted at starte.Strategisk Forandringsledelse er kun et af områderne hvor dette kan bruges. Konsulenter elsker modeller, og hver nye model du opfinder er en chance for at vise at du har lavet en ny teori, og at denne nye teori er så meget bedre end den gamle. Fra et konsulent synspunkt, så kan den bedste model betyder forskellen mellem at bliver ringet op, og selv skulle gøre det.

Jeg har gennem et langt studie- og arbejdsliv set en lang række modeller der kommer og går. De fleste modeller bruger teknikken, ”det er bedre at brænde ud end at fade væk”, og de er typisk populære i nogle få år hvorefter de forsvinder helt igen. Der er nogle enkelte der bliver i længere tid, og som nærmeste bliver en uundværlig del af en konsulents værktøjskasse. Nogle af de mest kendte eksempler på dette er:

  • The Bostom consulting Matrix

  • Business Process Re-engineering

  • The Learning Organisation

  • Knowledge Management

  • McKinsey Seven S

  • One Minute Management

Disse modeller er kendt af de fleste, men der er sågar nogen der tager skridtet helt ud, og bliver til en del af den måde virksomheder er opbgget på. Modeller som Socio-Technical systems, Lean, TQM, og Six Sigma bliver alle brugt i virksomheder på lige linje med SWOT analyser, Benchmarking og Balanced scorecards.

Fælles for alle dise modeller er at de har bevst at deres brug kan hjælpe til at reducere omkostninger, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed. De bedste modeller forsvinder ganske langsomt. Ikke fordi de ikke duer mere, men fordi de er blevet en så integreret del af det at drive forretning af det blver normen.

Nye modeller i change management og forandringsledelse

Nye modeller i forandringsledelse er en nøglefunktion i at skabe fremdrift og udvikling i organisationer. Normalt vil 80/20 reglen også virke på change management modeller, men fordi der er så mange, og de fleste er af stærkt tvivlsom kvalitet, så er det snarere et 90/10 forhold mellem gode og dårlige modeller der gør sig gældende.

Vi som konsulenter er mere fouseret på hvordan vi kommer frem til et mål, processen, end selve målet. Det modsatte gør sig oftest gældende for vores kunder, der ofte kun er interesseret i resultatet og målet med processen. Alle konsulenter mener, at deres egen model er den eneste rigtige, og der er ikke nogen sikker måde hvorpå du kan adskilde de gode modeller fra de dårlige modeller om change management, derfor har du to valgmuligheder. Du kan prøve lykken med en model, eller du kan afvente og se hvilke modeller der bliver populærere.

Hvis du vælge at afvente, så løber du risikoen for at modellen du venter på kun virker i en kort periode pga konjunktur udsving eller andre faktorere du ikke er i kontrol over. En anden ting ved modeller er at de ikke nødvendigvis passer på alle organisationer. Der er derfor interessant, at se på hvilke kunder der bruger de forskellige modeller.

Kan man bruge kundetilfredshed som et mål for hvor god en model er? Kun hvis man udelukkende fokusere på slutmålet – selve processen for at nå derhen bliver ganske uvigtig hvis man kun bruger kundetilfredsheden til.

Måske er det bedre at kigge på hvad konkurrenterne gør. Der er jo dan gamle historie om en tale CEOen for Nokia gav til ledelsen. ”Jeg har en god nyhed og en dårlig nyhed. Den gode nyhed er at vi har rekord overskud, den dårlige er at Ericsson også har fået fat i telefonnummeret på McKinsey…” Hvis alle andre gør det, så må det give mening, at jeg også skal gøre det, kunne være rationalet bag denne tankegang.

Hvis man skal være lidt på tværs, så kan man sige at hvis alle andre gør det, så skal du helt sikkert holde dig fra det. Det kan højest bringe dig på par med firmaer der allerede har brugt energi på det, så du er altså bagud.

Der er også ”Me-to” effekten hvor alle fx bruger TQM eller er ISO certificert, så må vi hellere også bruge det. Det er mindre vigtigt, at vi forstår hvorfor vi gør det, og hvad vi skal have ud af det. Organisationer er ikke ens, og det der giver mening for konkurrenten kan være en frygtelig retning for dit firma, men det er ikke til at se. Du skal bare være opmærksom på at der er ikke findes en one-size-fits-all inden for change management modeller.

Organisationer fortsætter med at bruge modeller som de ikke har forstået fuldstændigt, og hvordan de skal tilpasses deres organisation. Det er i virkeligheden der den rigtige styrke i modeller ligger, tilpasningen til din forandringledelse.

 

Erfaringer fra fejlslagne forandringsledelses initiativer

Det ser ud til at der er to forskellige former for fejlslagne forandringsledelses initiativer – dem der berører kerneforretningen, og dem der ikke gør. For de fleste virksomheder vil det være interessant at se hvorfor en forandringsledelse gik skævt eller ikke leverede de resultater som var forventet i business casen.

Overordnet kan man sige at forandringsledelse vedrører to forskellige markeds strategier. Den ene er udvikling af eksisterende markeder ved at øge fokus på de eksisterende markeder, funktioner, og forretningsgange. Forandringen er altså typisk en forbedring af den eksisterende måde at drive forretning på.

Den anden er forretningsudvikling og forandringsledelse i nye markedet, nye eksperimenter, nye produkter og nye innovative produkter.

De to typer af forandringsledelse er vigtige at skelne mellem da effekten af en given fejlslagen forandringsstrategi vil være forskellig i virksomhederne. Den første type af forandringer har en direkte indflydelse på kerne forretningen, og et fejlslagen forandringsledelses projekt her, kan have en meget omfattende effekt på den eksisterende forretning. Det kan være svært at køre business as usual når fundamentale forretningsgange har været forsøgt ændret, og er fejlet. Ofte vil organisationen være strandet midt mellem den gamle måde at gøre ting på, og den nye måde der aldrig er helt implementeret.

Den anden type af forandringsledelse vedrører fremtidige markeder, og situationer hvor virksomheden ikke er eksponeret i øjeblikket. Fejlslagne forandringsledelsesprojekter af denne type er ikke helt så vanskelige for organisationen at komme sig over, da de ikke har være nogle eksisterende arbejdsgange og rutiner der har skulle læres på ny.

Den første type af fejlslagne projekter i forandring giver ledelsen en unik mulighed for at se på organisationen med nye øjne, og hvis man bruger lidt fokus på at analysere hvad der er gået galt, så kan der være muligheder i oversete problemer, og uberørte ressourceområder.

Der er også forskel på om man taler om forandringsledelses projekter der har lavet en ”Crash and burn” eller om projekter der kun endte tæt på målet eller mindre fejlskud, så som budget overskridelser eller andet. Det ser ud til at det kan betale sig at fokusere på en type af forandringsledelses projekter, fx ved at lave interne optimeringsprojekter som LEAN eller process re-engineering, eller at fokusere på mere eksplorative projekter der ser på hvordan virksomheden kan udvikle sig fremadrettet i nye markeder og med nye innovative produkter ved hjælp af forandringsledelse.

Denne artikel blev første gang publiseret den 1. feb, 2017 med denne overskrift Successfuld implementering af en ny change management model af her influencers.dk/successfuld-implementering-af-en-ny-change-management-model-38.php/ under overskriften Successfuld implementering af en ny change management model og markeret med disse nøgleord Forandringsledelse, Change Management samtidigt med at denne beskrivelse fortæller om artiklen Hvordan vælger du den rigtige change management eller forandringsledelsesmodel? Forandringsledelse er svært, men den rigtige model kan hjælpe.

Artiklen har fået
4.3 stjerner i 23 anmeldelser.


Næste artikel Foregående artikel