Mens jeg studerende syntes jeg at leve på en sten. Nogle af min medstuderende formåede endog at leve for endnu mindre end jeg. Siden er der nok kommet en del af det man kan kalde livsstilsinflation ind i mit liv. Grunde til at jeg tager det studietiden frem er, at det for rigtigt mange har været muligt at leve for væsentligt mindre end de gør i dag. Og det kan være godt at huske på, når hverdagen og økonomien rammer.
Bankerne arbejder med begrebet rådighedsbeløb, og det er beløbet de mener man skal have tilbage når alle faste omkostninger i forbindelse med huset er betalt. De er ikke helt alene om at fastsætte grænserne, da Finanstilsynet skal godkende de modeller der bruges til at beregne rådighedsbeløbet. Derfor vil der være små forskelle i de beløb de forskellige banker liger til grund for rådighedsbeløbet, men typisk vil det i 2020 priser for en familie på to voksne og to børn være ca. 14-16.000.
For nogle vil 14-16.000 være meget mere end de bruger pr måned i dag, og for andre vil det være absurd lavt. Derfor skal rådighedsbeløb tages som en rettesnor, og som en hjælp til at lave et realitetscheck af ens budget.
Hvis du ender med et beløb der er mindre end 16.000, så kan det stadig være fint for dig, og det kan også godt være at din bank går med til at låne dig pengene, men det bliver stramt for jer. Jeg har talt med flere der har taget et aggressivt budget for at kunne betale det dyrere banklån af så hurtigt som muligt. Tanken er at smalkost i 2-5 år kan give en økonomisk frihed ved kun at have realkreditlån, og der er en ganske stor besparelse på renteudgiften ved at betale hurtigt af.
Bankrådgiveren har altså en myndighedsgodkendt model til beregning af rådighedsbeløb, og rammer for udlån som de skal holde sig inden for, mens du har det store overblik over dine egne behov, og dine ønsker og drømme. Det er dit liv og din fremtid, så tag kontrollen.
Tidligere udstedte banker i stort omfang lånebeviser, altså en forhåndsgodkendelse på hvor mange penge i kan låne. Ideen var at man så kunne nøjes med at kigge efter huse der lå inden for rammen. I praksis viste det sig at de i bedste fald kunne bruges som rettesnor, men at kunderne tog dem som det prisleje de skulle kigge efter, og det ikke gjorde så meget hvis de kom lidt over. Samtidigt tog lånebeviserne ikke højde for forskelle i fx kommuneskatter, som har en ret voldsom effekt på rådighedsbeløb.
Lånebeviset udstedes som regel meget tidligt når man begynder at overveje at købe nyt hus. Det er som regel resultatet af første møde med banken, hvor ens økonomi gennemgås. For at kunne lave et budget og en beregning, så er banken nød til at lave en lang række antagelser. Fx at i har penge til lånesagsomkostningerne, at i måske får solgt jeres nuværende bolig for x. kr., at i får mindst x. kr. med fra jeres depositum i gammel bolig, at i har sparet de 5% udbetaling op, og hvad der ellers kan være relevant i jeres tilfælde.
Der bruges typisk gennemsnitspriser for en lang række poster der kommer til at være i jeres budget, men som kan være meget langt fra omkostningerne i det område i faktisk ender med at finde et hus i. Det kan være husets forbrugsudgifter, vedligeholdes udgifter, skatteforhold, takster til pasning og skole.
Renten der ligger til grund for lånetilbuddet vil være dagskursen, og den kan ændre sig meget i den periode i søger hus. Sidst jeg kiggede på hus, faldt renten fra 3% til 1,5% og nu er den endnu længere nede.
Som det ses, så behøver huse ikke at være så dyre. Begge disse to er så billige at man ikke kan optage realkreditlån i dem.
