Kickstarter, Indigogo eller en Dansk?
I dag er der mere end 80 uafhængige platforme alene i belønnings baseret crowdfunding i Europa, hvis vi medtager resten af verden og USA i særdeleshed, så stiger dette tal ganske meget.
Hvordan ved du så hvilken platform du skal bruge til dit projekt? Platforme er blot det – platforme. Det de i virkeligheden tilbyder er adgangen til en brugerskarer. Jo flere brugere der jævnligt kommer forbi, jo større chance for at du finder de brugere der kan lide dit projekt. Rå volumen er dog ikke hele historien. Det skal også være de rigtige brugere for at du kan tiltrække et kritisk antal.
Kickstarter har rundet de 100.000 færdige projekter, dvs. de har efterhånden opbygget en ret omfattende statistik for hvilke projekter der kan forvente at blive støttet. De har 15 kategorier, og det er lykkedes at få støttet projekter inden for alle kategorier, men der er en tendens til at projekter indenfor disse 7 kategorier har en større chance for at blive en succes. Musik, Film & Video, Udgivelser, Kunst, spil, design & Teknologi. Teknologi er medtaget, ikke fordi der er flest projekter der er blevet funded, men fordi det er lykkedes mere end 55 projekter at opnå en funding på over 1 million dollars.
Indigogo ser ud til at have større succes med kunst fokuserede projekter. Der bliver også støttet design- og teknologiprojekter, men styrken ligger mere i kreative projekter.
Hvis du har et rent dansk projekt, så kan du vælge flere veje. Hvis du går efter maksimal eksponering, så vil Kickstarter være bedst. Der er ganske mange danske brugere der har fundet Kickstarter, så du kan godt regne med at du kan få en vis eksponering. Radiounderholdningsorkestret prøvede at skaffe penge via Kickstarter, og de nåede næsten målet. De kunne også have valgt en dansk platform som fx booomerang. Ja, der er 3 o’er i Booomerang. Den danske platform ser ud til at have fået ganske godt fat i en trofast skare af backere der støtter danske projekter. Eksempler på projekter der primært har et dansk fokus er bøger på dansk, forestillinger der foregår i en bestemt dansk by, eller videoer om et rent dansk projekt.
Du kan se på de projekter der er blevet støttet, se på det niveau af penge de havde brug for og sammenligne med det du har brug for til dit projekt. Det giver dig en ide om hvilken platform du skal bruge. Hvis du har et lille projekt med et primært dansk fokus, så vil jeg vælge en dansk platform alene fordi det bliver lettere rent praktisk at få penge udbetalt, at overholde skattelovgivning mm.
Kan jeg bygge min egen crowdfunding platform?
Du kan også overveje at bygge din egen platform. Enten kan du starte en helt ny crowdfunding service, eller du kan lave en platform til et specifikt projekt. Hvis du ønsker at lave en helt ny crowdfunding services, så skal du være opmærksom på at du bevæger dig ind på et marked hvor der kun er en ting der gælder. Trafik og adgang til brugere. Grunden til at Kickstarter og Indigogo er blevet de-facto standarder indenfor Crowdfunding er, at de har opbygget en stor og loyal base af mennesker der regelmæssigt besøger siden. Besøgende kommer også som følge af succesfulde kampagner, men i starten havde de ikke andet end deres gode ide og deres egen venner.
Du kan hente din egen crowdfunding wordpress baseret platform lige her. Den koster 59$, og det må siges at være noget af et tilbud.
Der er stadig plads til nye platforme og jeg er sikker på, at der på sigt kommer services der tilbyder platforme på samme måde som man idag kan købe færdige ehandelsløsninger.
Den anden variant, hvor du laver din egen platfom til et enkelt projekt kan give god mening i visse tilfælde. Hvis du har et projekt med et ekstremt snævert fokus fx modeltogs entusiaster under 40 år. Der er måske 100 personer der falder i denne kategori i hele Danmark, og chancen for at du kender ganske mange af dem er stor, hvis du har en ide til et projekt de kunne få glæde af. I dette tilfælde kan det være den billigste løsning at lave din egen platform. Den tekniske side af tingene er ganske enkel. Du kan ved hjælp af standardiserede komponenter bygge en komplet platform og begynde at modtage donationer i løbet af en uges tid.
Hvis du har valgt at bygge din egen platform for at gå efter dit snævre segment, så giver du afkald på meget af det du betaler for på de etablerede platforme – adgangen til kunderne. Derfor skal du overveje om du kan komme i kontakt med alle de kunder du kan forestille dig kan være interesseret i at støtte projektet. Det kan være du har fundet et brancheblad, en forening en facebook gruppe eller en lokal klub der afholder træf. Uanset hvordan du har tænkt dig at komme i kontakt med dem, så skal du selv gøre arbejdet. På et tidspunkt kan det være projektet bliver selvforstærkende, men det tager typisk lidt tid.
Gør-det-selv vejen afskærer dig i mange tilfælde også fra at komme i kontakt med mennesker du ikke anede havde samme behov som dig. I tog-eksemplet fra tidligere, så ved du jo ikke om der sidder personer i Japan eller Usa der har samme udfordring som dig. Ved at vælge den brede tilgang med en etableret platform, så har du mulighed for at ramme meget bredere, får udbygget dit eget netværk og få gode ideer til produktet fra helt uventede vinkler. Det kan være at en lille ændring gør produktet interessant for en målgruppe du aldrig havde tænkt på.
I sidste ende er det et spørgsmål om temperament. Har du adgang til en masse mennesker du godt kan forestille dig vil have produktet, så kan du vælge at gøre det selv, hvis du ikke har, så skal du helt sikkert tage den etablerede platform.
Få jeg løn af Kickstarter?
Jeg har søgt rundt omkring, og det virker til at der er meget delte meninger om dette punkt. På den ene side ved alle godt, at du ikke kan arbejde gratis, og på den anden side er der en holdning om at netop din tid er en del af din investering i at starte et firma op.
Mange iværksættere vil sige at i starten af deres karriere fik de ingen løn. Først når firmaet har opnået en succes og et overskud kom der penge til udbetaling. Det er alt sammen meget godt, men hvis du ikke har en måde at få mad på, så forudsiger jeg, at din opstartskarriere bliver ret kort.
Det kommer lidt an på hvordan dit projekt er skruet sammen. Nogle projekter, især hvis der er produkter involveret, vil have en ret stor andel af startomkostninger, og en hurtigt faldende stykpris efter den første producerede enhed. Dette projekt vil få massiv glæde af et højt antal støtter, da der er mange styk til at dække de høje startomkostninger. På den anden side vil et teaterstykke være begrænset af mængden af siddepladser til tilskuere.
De bedste eksempler ser ud til at være dem hvor personerne har være meget åbne og gennemsigtige omkring deres budget og hvor pengene blev brugt. I de tilfælde ser det ud til, baseret på kommentarerne i kickstarter, at støtterne har accepteret, at der er røget nogle penge til personligt forbrug og løn.
Der kan også være en god historie i at planlægge med at få løn undervejs, da firmaet på en eller anden måde ser mere seriøst ud. Du kan roligt regne med at alle dine støtter vil have, at du bliver en succes, men samtidigt, så vil de også gerne have at deres penge går til at få ideen i luften, og ikke til smarte kontorer, og unødvendige ting.
Du kan gøre det som du vil, men der vel 3 hovedmetoder du kan vælge imellem
- Ingen løn – du lever af forældre eller families indtægt
- Du sætter et lille beløb ind i budgettet helt åbent
- Du gør enten omkostningerne større i budgettet, eller du sparer undervejs i projektet, så der er lidt penge til rest efter alle har fået deres belønninger.
I mange tilfælde vil Kickstarten dække omkostninger der kan bruges mange gange, også efter de første støtter har fået deres belønning, og derfor kan du forhåbentlig sælge mere til ”almindelige” mennesker og på den måde tjene nok til at få en løn.
Spørgsmål 1: Har du brug for pengene?
Det første spørgsmål du har brug for at stille dig selv inden du går i gang med en crowdfunding kampagne er, om du virkeligt har brug for pengene. Tidligere har opfindere altid fundet penge på den ene eller anden måde. De har spurgt forælder, bekendte, taget banklån, solgt bilen, taget arbejde på Grønland. Der har altid været en vej. Det har crowdfunding ikke ændret på. Nu er der bare endnu en vej. Denne vej ser nem ud, men det er også hårdt arbejde, og det er ikke sikkert, at der er nemmere at skaffe penge via crowdfunding end de mere traditionelle metoder.
For at virke troværdig i en crowdfunding kampagne, så er du nød til at lave et udførligt budget. Dit budget giver dig indsigt i hvad du har brug for at komme igang. Der vil typisk være nogle startomkostninger der kommer af at lave en forretning, det er omkostninger som selskabsstart, forsikringer, regnskab, domæner, hosting, osv.. Denne type af omkostninger vil du have uanset hvilken måde du har valgt at starte firma på.
Så kommer selve omkostningerne til produkterne. Det er selvfølgeligt vidt forskelligt om du skal lave en teaterforestilling, et nyt iphone cover eller et kortspil. Det er her den virkelige fordel ved crowdfunding bliver tydelig. Modellen hvor man støtter et projekt mod at få noget til gengælde er faktisk en form for pre-salg. Det vil sige, at du har sikkerhed for at du har solgt X antal før du går i gang med at producere. Det er ikke sikkert, at du får dækket alle dine omkostninger til modeller og tests, men du er nogenlunde sikker på at der findes et marked for dine produkter.
Hvis du har bevist at der er et marked for dine produkter, så bliver alting pludselig meget lettere.
Spørgsmål 2: Har du et produkt?
Har du et produkt du kan sælge?
Har du et produkt du kan sælge? Der er faktisk også crowdfunding for dig, der ikke har et produkt, det hedder donations baseret crowdfunding, og du har sikkert ser nogle der støtter syge personer der skal have behandling, personer der skal på rejser eller religiøse formål.
Det kan virkes om et overflødigt spørgsmål, men du skal overveje om dit produkt eller ide rent faktisk er et produkt eller kan blive til det. Hvis du kan sige ja til produktspørgsmålet, så er du klar til næste trin. Det elegante ved at have et produkt du kan vise frem er, at det er lettere at overbevise dine fremtidige kunder om at de skal købe produktet som et pre-salg. Du har produktet, men er ikke klar til at bringe det på markedet endnu. Hvis du sælger produktet mens det er i udviklingsfasen, så kaldes det pre-salg, og det er en effektiv metode til at måle, om andre syntes du har et fedt produkt.
Samtidigt kan pre-salg være en metode til at sikre at business casen ikke skrider. Det er meget sikrere at begynde en produktion når du ved, at det du kan producere i første batch er solgt på forhånd, og at du har modtaget pengene til at igangsætte produktionen.
Mange af de cases vi har gennemgået, er der en tendens til at pre-salgsprisen ligger væsentligt under den forventede fremtidige pris. I visse tilfælde fremgår det også klart, at pre-salgsprisen, især til early-birds, ligger under produktionsprisen.
Hvorfor sælge til under produktionsprisen?
Det kan være svært at gætte hvor mange enheder man får solgt, og ved mange produktioner er der nogle omkostninger til fx støbeforme som er dyre i starten, men så kan bruges over måske 10.000 stk. Enhedsprisen bliver derfor lille, men omkostningen kan betragtes som fast fordi det ikke er muligt at lave 1 stk. uden at tage investeringen. I en traditionel finansiering, så vil firmaet selv tage hele denne omkostning uden at være sikker på at nogle vil købe produktet. Ved at tage en lavere pris end der er nødvendigt, så får firmaet dækket nogle af startomkostningerne, og samtidigt ser projektet ud til at være populært. Populære projektet bliver bare delt mere, har nemmere ved at tiltrække tilfældige brugere, og traction tidligt i projektfasen er med til at bringe projektet op på lister over ”trending items” hvilket igen giver mere fokus på projektet.
Spørgsmål 3: Har du tiden til selv at markedsfører produktet?
Umage – det er et ord du vil høre igen og igen, så talen falder på succesfulde crowdfunding projekter. Hvis du går ind i det med halv kraft, så kommer der ikke noget ud i den anden ende. Vi har lavet en omfattende analyse, og projekter der er gennemarbejdet, og hvor man kan mærke, at teamet har gjort sig umage for at lave den bedst muligt præsentation og det bedst mulige produkt, har en højere succesrate. Årsagen er nok at man føler sig mere tryg, og dermed er en vigtig barriere for et køb fjernet.
Du skal regne med masser af forberedelsestid, masser af tid undervejs i projektet, og masser af tid efter projektet. Fik jeg nævnt at dette kommer til at tage masser af din tid?
Senere får du en komplet guide til aktiviteter i de forskellige faser, og du kan regne med at komme til at beskæftige dig med så forskellige emner som markedsundersøgelser, prispunkter, priselasticitet, belønningsniveauer, stretch goals, produktionsomkostninger, indpakning, forsendelse, skatte- og told regler bare for at nævne nogle få af de kritiske elementer.
Du skal ikke blive nervøs. Du skal igennem de samme punkter hvad enten du starter op med et banklån eller om du skaffer pengene via crowdfunding. Den eneste forskel er måske i rækkefølgen.
Spørgsmål 4: Passer mit projekt til et globalt publikum?
Internettet er en ret stor størrelse, og vi har nok alle hørt business casen, at man bare skal have 1% af brugerne på internettet, så er der penge i det. Det er måske rigtigt nok, men internettet er meget mere end det. Det er verdens største samlingssted for nicher, sub-grupper, feticher og det sikre sted at lede hvis du er på jagt efter præcis den ene dims der gør dit liv komplet.
Du skal finde dine kunder blandt mennesker der har samme behov og ideer som dig. Det er derfor ret afgørende, at du tager dig tid til at finde ud af hvad der rører dine kunder og hvilke medier og platforme de bruger. I mange tilfælde vil det ikke give mening at bruge en international platform til at samle penge ind, og i andre giver det ikke mening at bruge en lokal platform.
Og så er der naturligvis undtagelser – Danmark er et godt eksempel.
I udgangspunktet så vil sproget være en barriere. Hvis dit projekt bruger sproget, fx i et teaterstykke, en bog, en video eller lign., så vil det i mange tilfælde give mening at bruge en lokal dansk platform som booomerang.dk alene fordi du kan fokusere dit marketingbudskab om en dansk målgruppe. Hvis du bruger internationale sider, så vil du skulle skrive på engelsk, og det i sig selv er lidt mærkeligt, hvis det fx er en dansk bog du prøver at få udgivet.
Produkter, design, software, og spil er alle gode til et internationalt publikum, da det er noget man må kunne forvente, at der er et marked for over hele verden. Mennesker er ret ens når det kommer til stykket.
Fra et marketingsynspunkt syntes jeg lokale platforme giver bedst mening. Det er bare lettere at skabe opmærksomhed i lokalområdet og lokale medier hvis du er tilgængelig, og for mange er sproget en barriere. Lokalt sprog = lokal interesse. Det er lettere at komme i medierne med dit projekt, hvis det er geografisk forankret. Lokal- og ugeaviser er altid på jagt efter nyheder og succeshistorier. Hvor tror du helst en journalist vil hen – interviewe en ny fremadstormende virksomhed der har taget utraditionelle metoder i brug eller skrive referat af bestyrelsesmødet i grundejerforeningen… Hvis du selv kontakter dem, så er du næsten sikker på eksponering stort set gratis.
Crowd funding giver pludselig alle læserne af de lokale medier adgang til at læse om din ide og støtte den direkte. På en dansk side er der bare mere tryghed end på en engelsk, især hvis du henvender dig til lidt ældre publikum, som i casen med Danmarks Radios Underholdningsorkester. På crowdfunding sider med en nem købsproces er konverteringen 10-20 gange højere end på de dårligste sider. Derfor skal du selv prøve at støtte et projekt på den platform du gerne vil bruge, for at få en fornemmelse for processen, og for hvor let eller svært det er.
Spørgsmål 5: Har du brug for pengene – SERIØST?
Hvorfor spørger jeg nu om det igen? Det er min faste overbevisning, at hvis man vil starte et firma, så skal man nok skaffe pengene der er nødvendige på den ene eller anden måde. Selve firmaopstarten er blevet stort set gratis med indførelsen af IVS-selskaber, men selv hvis du ville ligge 50.000 for et ApS, så burde det være til at skaffe pengene via en dedikeret indsats.
Min tese er altså at du ikke skal bruge crowd funding, hvis du har brug for pengene. Du skal bruge crowd funding af en helt masse andre grunde.
Du er ved at sælge noget du endnu ikke har bygget eller haft nævneværdige omkostninger til. Det er pragtfuldt, som enhver virksomhedsejers våde drøm. Ja, der skal ligges noget arbejde i at få det klart til markedet, men risikoen er pludselig lagt over på kunden, og ikke på dig som producent. Hvor forbrugerbeskyttelsen er hende i denne ligning, kommer vi ikke ind på lige nu…
Det vigtigste du får ud af din kampagne, er bevis på om din ide er sund, og om der er et marked for dine produkter. Hvis der er ikke er et marked, så har du sparet en masse penge og tid. Hvis der er et marked, så kan det være, at du pludselig er faldet over et opsparet behov hos en masse brugere, og sikkert i områder af verden, hvor du aldrig havde tænkt over at der kunne være et marked.
Der er en række eksempler på, at Kickstarter projekter har skabt helt nyt produktkategorier, Pebble watch (smartwatch) og Oculus rift (Virtual Reality briller), kategorier der blev talt om, men som ingen havde testet validiteten af.
Der er også en risiko forbundet med at teste direkte i markedet. I flere lande kan man tage en master grad på universitet i Reverse Engineering, dvs. de bliver ekstremt dygtige til at skille eksisterende produkter ad og forbedre dem, samtidigt med at de hurtigt kan bringe konkurrende produkter på markedet. Du kan miste din gode ide allerede inden du er kommet godt fra start.
Dine fremtidige kunder er fra starten loyale. De er villig til at hjælpe dig med at få et produkt i markedet, som de selv godt kunne tænke sig. De er følelsesmæssigt engageret i lang højere grad end når de køber enhvert andet produkt.
Hvis du husker på det, så kan du bruge det til at lave en følelsesmæssig forbindelse mellem dit produkt og kunden. Du vil give dem en fornemmelse af, at de ikke kun får et produkt, men at de også hjælper til en større sag.
Mediefodaftrykket fra store crowdfunding platforme som Kickstarter er bare massivt større end du selv kan gøre dig håb om. Jounalister overvåger konstant strømmen af nyheder fra Kickstarter, og i frygt for at komme for sent med at rapportere om den næste store blockbuster, så skriver de om stort set alt der bliver startet på kickstarter. Når der kommer gang i en kampagne, så bliver projektet nævnt på sites som Mashable, Fast Company, Techcrunch, JyllandsPosten, CNET og tusindvis af andre hjemmesider, der henter deres nyheder på disse sider.