Prøv at søge på google efter ”hvad kan jeg købe hus for”. Samtlige banker, en hel del alternative finansieringsfirmaer og et par private stiller beregnere til rådighed. De fleste spørger til løn før skat, opsparing og så fremkommer de på magisk vis med et beløb baseret på at du låner 80% af husets værdi. Beregnerne er faktisk ikke helt dårlige til at give et hurtigt overblik. Men virkeligheden er lidt mere kompleks end det.
Når du gerne vil købe et hus, så er det sikker for at komme til at leve på en bestemt måde. Det kan være du vil have mere plads, tættere til arbejde eller familie, komme ud i naturen eller noget andet. Jeg giver det en chance og tror på at du som minimum gerne vil opretholde eller få en bedre levestandard ved at flytte.
Levestandard er mange ting. Banker og økonomer måler levestandard i hvor mange ting vi kan købe, altså hvor mange penge man har i overskud når alt er betalt. Levestandard er individuelt fra person til person, og det er ikke sikkert at du passer ned i de modeller bankerne stiller til rådighed. Du kommer selv til at gøre en indsats for at ramme det niveau der passer til dig.
Hvis du kommer fra en lejlighed, så skal du være ekstra opmærksom. Det kræver ofte lang større indsats og mange flere penge at istandsætte og vedligeholde drømmehuset end du først regner med. Samtidigt kan det være nemt at skrue på budgettet, og prøve at overbevise dig selv om at du kan leve for mindre end du plejer.
Banken skal være på banen i denne fase af dit boligkøb, da de i sidste ende skal være med til at sikre din finansiering af drømmeboligen. Banker handler efter tryghed, hvis de er trygge ved din økonomi, og dig som person, så vil du opleve at de langt hen ad vejen er imødekommende for dine ønsker.
De første møder med banken.
De beregnere jeg omtalte før, er ofte den første indikation på hvad du maksimalt kan købe for. De tager ikke hensyn til den levestandard du har nu, og heller ikke til den levestandard du gerne vil beholde eller opnå. Det er din opgave at det budget der bliver lagt, også er til at leve med. Bankrådgiveren er i princippet ligeglad med om du skal leve af havregrød for at få budgettet til at holde sammen. Det er selvfølgelig sat lidt på spidsen, men den langsigtede balance i dit liv afhænger i ret stor grad af hvor meget eller lidt du skal bekymre dig om penge.
Særligt førstegangskøbere forventer urealistisk meget af deres bank. Bare fordi onlineberegneren viser at du kan låne 3 mio. kr. så er det ikke sikkert det er smart at låne helt op til maksimum. Når man får Ja i banken til at låne til drømmehuset, så er det ikke sikkert at det samtidigt er en evig garanti for at du kan opretholde din levestandard i det hus.
Det først spørgsmål mange stiller i banken er, hvad kan jeg købe for? Og det burde være et nemt spørgsmål, Danmark slår sig stort og flot op på at være et af de mest lige samfund i verden. Men faktum er at Danmark er forskellig. Alene kommuneskat og grundskyld er forskellig på tværs af næsten samtlige kommuner, og det har en direkte effekt på dit rådighedsbeløb.
Det kan være svært for en rådgiver at vurdere alle de risici der er i jeres økonomi, især hvis i ikke selv har en rigtig god fornemmelse af hvordan det står til i jeres økonomi.
Det er ikke forbudt at øve sig. Når du har fået beregningen fra banken med dit nye rådighedsbeløb, så kan du prøve at øve dig. Start en måned med at overføre jeres nye rådighedsbeløb til den konto i bruger til alt dagligdags indkøb. Udfordringen er så at se om i kan leve for dette beløb. Når i har prøvet det en måned, så kan i prøve at lege at det en sommerferie måned eller julemåneden, hvordan føles økonomien så?
Det gode ved at ”lege” at i har hus, er dels at i får prøvet jeres nye rådighedsbeløb af, men også at i forhåbentligt har startet en opsparing, idet de penge i ikke har brugt stadig står på en af jeres konti. Det er penge i ikke behøver at låne, og penge i kan bruge til alle de ekstra omkostninger der er ved at flytte. Det er overraskende dyrt at flytte, men det komme vi til senere.
De aktuelle låneregler kræver, at i har sparet minimum 5% af købesummen op, inden i kan blive godkendt til at låne. Det er af mange blevet set som en stramning der mest er lavet for at ramme førstegangskøbere, men jeg tror det er en sund nok regel. For hver million i skal låne, så har i brug for at spare 50.000 kr. op. Det er ca. 4.200 kr. pr. måned i et år, og hvis i har vænnet jer til at spare dette beløb, så vil det ikke føles som en stor ændring når i skal til at betale for et realkreditlån.
Hvis i prøver at lege hus, og får taget et godt hårdt blik på jeres omkostninger og udgifter, så vil i også kunne se om der er noget i ikke behøver. Har du brug for 3 streamning tjenester? Bruger i alle minutterne i jeres telefonabonnement, eller kan i finde et billigere? Det er blot to hurtige, som næsten alle kan få glæde af at tænke over. Der er masser af andre områder. Det er din økonomi og dit liv, så du kan ikke forvente at bankrådgiveren ved alt om jeres liv og behov. Det morsomme er, at du denne ene gang bliver tvunget til at tage aktive stilling til din økonomi, og den måde du tænker om penge på. Du kan vælge at lade det være en engangsfornøjelse, eller du kan bruge anledningen til at skabe en ny vane der kan hjælpe dig igennem hele livet til at altid at have overskud i økonomien.