Crowdfunding fløj ind på scenen som et alternativ til at gå i banken for at sikre finansiering til iværksættere, ideer og projekter. I starten var det som med alle nye ideer småt med fremdriften, men langsomt er crowdfunding ved at finde en plads i markedet. Ret hurtigt forstod skaberne af crowdfunding, at det vigtige i ordet var crowd. De gælder altså om at komme så bredt ud som muligt, for på den måde at ramme de personer der kunne være interesseret i din ide. Ved at koble sig på Facebook, Twitter og Reddit, så kan man næsten være sikker på, at kunne komme til at ramme enhver niche der findes.
Det Crowdfunding platforme gør, er at de skaber forbindelse mellem dig som opfinder og iværksætter og brugere der er interesseret i din niche, eller bare er nysgerrige og som måske bliver fanget af din historie.
Man kan sige, at crowdfunding er i starten af udviklingen og der ikke er nogen der med sikkerhed kan sige hvor det ender. Faktum er, at der er milliarder af dollars der flyder gennem disse platforme, og hvis du har en ide, så stil dig i vejen for strømmen.
Crowdfunding er helt nyt, og det ligner ikke sig selv. Hver dag kommer der nye vinkler, og ringene i vandet omkring Crowdfunding platformene bliver større og større. Miljøet omkring Crowdfunding bevæger sig hurtigt. Der er meget små barriere til at komme i gang både som bruger, men også som ny udbyder at en Crowdfunding platform.
Nye Crowdfunding platforme skyder op dagligt, og de fleste kan godt se at massemarkedet er et svært marked, men der er masser af huller til niche platforme. Nicherne kan være både geografisk, fx Danske crowdfunding platforme eller fokuseret på bestemte segmenter fx computerspil, design, eller litteratur.