12 år til tidlig pension – er det muligt?

12 år til pension and counting – det er mit tal – hvad er dit?

Hvad pokker har man egentlig brug for?

Jeg tror det bliver et mix, og jeg er ret sikker på, at jeg ikke rammer rigtigt i første forsøg.

Hvis det var let, så gjorde alle det nok.

Jeg starter med, at se på omkostningerne – jeg har en fornemmelse for at vi bruger flere penge end vi selv er klar over. Ikke at vi har et voldsomt forbrug, men fordi vi ikke har fokus på det, så tror jeg der er kommet mange små dræn ind.

Jeg har ikke sat mig helt ind i skattereglerne endnu, men det kommer løbende.

Umiddelbart tror jeg vi skal sikre os et cashflow der gør at vi løbende får nogle indtægter.

Det normal er at lønnen er ens cash flow. Du får penge den sidste dag i måneden, og bruger af dem i løbet af den næste måned.

Der er bare så meget skat på løn. Det må kunne gøres bedre.

Vi er ikke rigtigt komet i gang med aktier endnu, men jeg faldt lige over reglen om at skat på de første 51.700 af udbytter kun er på 27%. Efter skat får man udbetalt 37.741 kr. eller 3.145 kr. pr mdr. Det er sjovt nok næsten det samme som halvdelen af folkepensionens grundbeløb.

Hvor meget skal man have investeret for at udnytte dette?

Hvis vi antager at vi ikke sælger aktier, da det også bruges til at modregne i de 51.700 kr., så kan vi lave en oversigt.

I første kolonne kan man se forskellige forventninger til udbytte, her er brugt fra 1% til 10%.

Udbytte % Enlig
1%             5.170.000
2%             2.585.000
3%             1.723.333
4%             1.292.500
5%             1.034.000
6%                861.667
7%                738.571
8%                646.250
9%                574.444
10%                517.000

Hvis man er to, så er det bare at gange med to.

Tabellen betyder, at med 5% i udbytte af din investering, så skal du købe aktier for 1.034.000. Hvis du gør det, så får du 3.145 kr. pr. mdr. i resten af dit liv uden du skal gøre noget. Pengene arbejder for dig.

12 år til tidlig pension – er det muligt? udbytte oversigt danske aktier

Hvis du investere i de aktier med højest udbyttebetaling – i 2018 7,68% – så vil du kunne nøjes med ca. 675.000 investeret.

Det er også en slat.

Med 12 år til at opspare det, så giver det 56.098 pr år eller 4.675 pr mdr. (ikke indregnet at værdien måske stiger undervejs)

Hvis man regner med at ens investering stiger med 7,68% pr. år, så vil man allerede nå sit mål efter ca. 9 år. Eller hvis man vil bruge alle 12 år på at nå målet, så kan man nøjes med 2.805 kr. pr. mdr.

2.800 kr. pr. mdr.

Det virker meget mere overkommeligt.

Det er for at udnytte skattereglen maksimalt, men du får gevinst i alle årene.

Det gælder vist bare om at komme i gang.