Hvordan får jeg overblik over indtægter og forbrug
Et budget er en plan du kan bruge til at holde styr på dine indtægter og dine udgifter. Når du følger et budget, så sætter du i virkeligheden bare grænser for dig selv, i hvad du kan bruge penge til.
Det er 100% det meste kedelige ved penge. Men som så mange andre ting, så er det kedelige ofte enormt effektivt.
Det første du vinder, er et overblik, så du ikke bruger mere end du tjener. Hvis du ikke opnår andet, så undgår du i hvert fald at være nødt til at låne til din daglige drift.
Jeg håber du får lidt mere ud af det.
Nogle af fordelene ved et budget er:
- Du får et klart billede af hvad du bruger dine penge til – og nej McD skal ikke under dagligvarer og mad, men under takeout.
- Du sikrer at du har nok til det du skal bruge, og har noget til det du gerne vil.
- Det bliver muligt at lave en opsparing – pyt med hvor lille den er.
- Frigive penge til at afbetale gæld
- Frigive penge til at forfølge drømmen – måske om at starte en virksomhed eller noget andet.
5 trin til at lave et budget.
Trin 1: Find ud af hvad du tjener efter skat hver måned. Det er typisk det nederste tal på din lønseddel. Har du andre indkomster – fx børnepenge, ekstra job osv.
Trin 2: Find ud af hvad du bruger på en måned. Hvis du bruger kreditkort til alt, så er det meget nemt. I din netbank kan du se alt hvad du har brugt penge på de sidste 6-12 måneder. Det er som regel ret nemt at trække en liste ud, og så give hver eneste post en kategori.
Trin 3: Vælg hvilke kategorier du vil overvåge. Jo flere, jo mere præcist bliver dit overblik, men det tager også længere tid, og gevinsten ud over ca. 10 kategorier falder hurtigt. Til hver kategori, sætter du nu et beløb som er grænsen. Det kan være 200 kr. til takeout, og 500 kr. til opsparing. Det vigtige er at alle dine beløb skal være mindre eller det samme som din indtægt. Hvis det er højere, så må du skære noget fra.
Trin 4: Overhold dine grænser. Der er ikke noget politi. Det er kun dig. Du kan få lidt hjælp i netbanken til at overvåge dit forbrug, men i sidste ende er det dig der skal lære at sig – Jeg køber det senere.
Trin 5: Indsigten fra budgettet er godt, men det er bare det. Indsigt. Det er dig der skal arbejde med det. I slutningen af hver måned, så ser du hvordan det er gået. Hvilke poster er under og hvilke er over? Hvorfor er du over? Kan du komme under igen? Hvad kan du undvære, hvis du skal være helt ærlig.
Det er mange tommelfingerregler til budgetter, og jeg kommer også med en herunder, men først er der et hack der gør livet lettere.
Tag 10% af din indkomst, og send til en opsparingskonto.
Gør dette først.
Så er du klar til at lave et budget.
Din indtægt er det maksimale dit budget må lande på.
Det meste budgetarbejde består i at vælge hvor meget der må bruges i hver kategori.
Et nemt budget er 50 – 30 – 20
50 pct. til det essentielle – husleje, vand, varme, el, forsikringer, mad
30 pct. til forbrug – underholdning, ferier, takeout, restauranter og det man kan kalde ikke nødvendige indkøb fx en ny brødrister.
20 pct. til sikkerhed – afbetaling på gammel gæld, opsparing til udbetalingen på et hus eller pensionsopsparing. Det sidste er nogle gange trukket på lønnen før du får det udbetalt, men du kan overveje om du skal betale mere, for at få fuld gevinst af skattefradraget.
Hvis du finder ud af at du bruger mindre end dit budget, så øg de første 10 pct., så pengene ikke finder vej ind til dit forbrugsbudget, men ryger direkte til opsparingskontoen. Det er derfor du skal starte med at trække 10 pct. fra til dig selv i form af opsparing.
Jeg elsker at læse, men da jeg lavede vores budget, så fandt jeg ud af at vi bruger flere penge på vores kat, end på læsestof. Måske finder du ud af noget lignede der overrasker dig.