Gæld er penge du skylder væk. Når du låner penge, så bliver du enige med den der låner pengene til dig, om hvor lang tid du har pengene og hvad du skal betale for at få lov til at låne dem (renter).
Du bruger gæld for at få adgang til noget du eller skulle have sparet op til i lang tid. Det kan være både godt og skidt.
Gæld kan bruges forskelligt, men her er et par eksempler hvor gæld giver mening.
Boliglån kan være nødvendig for at få et sted at bo. Det er ikke alle steder det er nemt at finde en lejebolig, og så kan det være nødvendigt at købe. For at du kan låne i realkreditinstitutter, så er du nødt til at spare 5 pct. af købesummen op, så du har vist at du kan finde ud af at spare op. Adgangen til billige lån har desværre presset priserne på boliger op, så man nu skal have nogle virkeligt gode jobs for at lå lov til at låne nok. Jeg går mere i dybden med boliggæld og huskøb senere.
Billån – vil jeg normalt sige er en dårlig gæld, men hvis en bil kan gøre at du kan komme til et arbejde der ellers lå for langt væk, så kan det godt være at det kan give mening. Du kan dog også overveje at købe en billig brugt bil, og så køre den til den ikke kan mere. Det vil næste med garanti være billigere end en ny bil med et billån.
De fleste andre steder giver gæld ikke mening.
Men det er nemt.
Kreditkort er det mest udbredte, og bankerne skubber hårdt på for at alle skal have kreditkort. Selv mine børn har fået Mastercard, nu med begrundelsen af ”banken har skiftet udbyder”, så de hævekort de tidligere havde er skiftet til rigtige kreditkort. Vi skal nok få dem opdraget til at blive rigtige forbrugere.
Studielån er besnærende, da det giver mulighed for at have en ret høj levestandard selv mens man studerer. Det har dog nok også medført at huslejer på studieboliger er røger i vejret, fordi de studerende har haft mulighed for at betale mere. Der er mange der betaler af på deres studielån med jobs der ikke betaler nok til at retfærdiggøre den lange uddannelse.
Quick-lån er på trods af masser af lovgivning der prøver at begrænse udbredelsen, stadig meget populært selv med renter på 30-40 pct. Der er ikke en eneste situation hvor Quick-lån giver mening. Ikke en.
Lån til start af virksomhed. I Danmark koster det første år i en nystartet virksomhed ca. 50.000 kr. Det er sjovt nok også det der kræves for at starte et ApS der er den mindste rigtige selskabsform vi har. Jeg mener, at alle der brænder nok for at starte en virksomhed er i stand til at sparer 50.000 kr. så de slipper for at tage et virksomhedslån i startfasen. Senere kan det være nødvendigt med en kassekredit til fx indkøb af varelager eller maskiner. Prøv at undvære gælden i virksomheden.
Jeg er ikke stor fan af lån, men hvis du har lån, så kan du betale dem af på to forskellige måder. Jeg kan bedste lide den første, men den anden tiltaler også mange. Her kommer de.
Betal det dyreste lån af først
- Find alle dine lån, og se hvad du betaler i rente.
- Placer lånene i rækkefølge, så dem med højest rente er øverst.
- Sørg for at så mange penge du kan undvære, bliver brug til at betale af på det dyreste først.
- Når det er færdigt, at tager du fat på det næst dyreste.
Betal det mindste lån af først
- Find alle dine lån, og se hvad du skylder i kroner og øre
- Placere lånene i rækkefølge, så dem med mindst restgæld er øverst.
- Sørg for at så mange penge du kan undvære, bliver brugt til at betale af på det mindste først.
- Når det er færdigt, tager du fat på det næststørste.
Den øverste sikre, at du betaler mindst i renter, mens den nederste sikre at du hurtigt får en succesoplevelse og får afsluttet et lån. Du kender nok dig selv bedst til at vide hvad der motiverer dig mest.
Her er en figur fra Danmarks Statistik der viser nettoformue i Danmark fordelt på alder. Den Blå linje – Median er den mest retvisende. Den grønne bliver for høj fordi nogle har meget store formuer.
Så kan du selv se om du ligger et ”normalt” sted.
