De første 24 timer af din crowd funding kampagne

Er det nyt?

Er det fedt? Jeg vil også være med!

De første 24 timer af en kampagne er vigtige. En god start er med til at bringe kampagnen op på ”mest populære” listen, og dermed få øget eksponering. Hvis du bliver helt eller delvist fundet indenfor de første 24 timer, så bliver du til et af de projekter som man taler om.

I mange af de større byer bliver der afholdt launch events, hvor man kan tage sit projekt med, og præsentere det for en større skare samtidigt. Hvis det fanger, så kan aktiviteten alene være med til at skabe ekstra opmærksomhed omkring projektet.

Crowdfunding promotion tools

Der er masser af firmaer der har set muligheden for at tjene penge på at hjælpe med at skaffe kapital. Du kan vælge at bruge dem, men du kan med fordel også lige søge efter anmeldelser af deres services. Det er et af de nyeste Wild West områder på nettet, og der er ingen regler for garanti for at de rent faktisk hjælper dig.

Hvis du har penge til det, og du ikke har tid/lyst til at kaste dig ind i internet markedsføring, så kan det være en vej. Vær forsigtig, og tro ikke alt for meget på deres løfter. Dit projekt kan næsten med sikkerhed ikke sammenlignes med andre projekter, og derfor kan de ikke med sikkerhed sige noget om hvordan det kommer til at gå din kampagne.

Pressemeddelser

Det er gratis at sende en pressemeddelse ud. Der er dog ikke så store chancer for at de bliver læst og reageret på, derfor kan det være en god ide at hyre hjælp til at få nyheden ud. Der er flere firmaer der hjælper med at skrive og distribuere din nyhed. Der er stor forskel i priser, så det kan være snedigt at bruge lidt tid på at undersøge markedet. Samtidigt kan det tage lidt tid at indsamle adresser på alle dem der skal have pressemeddelsen. Det har distributionsselskaberne 100% styr på.

Alternativt kan du selv lave en hurtig søgning. Er dit projekt inden for en niche, hvor der måske er 3-5 magasiner, hvor du bare skal være med i, eller et projekt mere et der har nyhedsværdi til de store medie huse. Det kan også være dit projekt kun har en meget lokal målgruppe – ofte tilfældet ved fx teaterstykker og events. Hvis det er en niche eller lokalt, så gør arbejdet selv.

Tag kontakt til redaktører, bloggere, lokalaviser, handelstandsforeninger osv. i lokalområdet, og se om du ikke kan få dem til at hjælpe dig med få budskabet ud. Det kan være i form af artikler, bannere, postere, glasrør med bolde i der viser hvor tæt på målet i er. Fantasien sætter grænserne i denne fase, men det tager tid…

En anden fordel ved pressemeddelser er at de fleste sider laver en kopi af den originale pressemeddelse med et link tilbage til din side. Links er stadig en af de bedste måder at fortælle søgemaskiner at dit indhold er relevant.

Analytics

Analytics er forskellen på at ramme med spredehagl og skyde med et præcisionsgevær. I forbindelse med en kampagne har du to forskellige analytics du skal arbejde med. Den ene er på din hjemmeside, hvor Google Analytics er gratis og rigeligt god til dit behov. Den anden er crowddfunding platformenes eget analytics system. Det er lidt forskelligt, hvad du kan se på de forskellige platforme, men antal links, hvor besøgende kommer fra, hvilket niveau af støtte der er det mest populære, om de læser din tekst eller se din video, er alle emner de fleste viser.

Du kan bruge dataene til at gøre din kampagne bedre. Hvis der ikke er nogen der gider at se på din video, så lav en ny, eller skift underlægningsmusikken, eller fjern den helt. Prøv dig frem, så kan du se hvad der virker bedst.

Analyseværktøjerne giver dig maser af oplysninger om hvad der sker, hvad der ser ud til at virker, og hvor du ikke får den effekt du havde ønskede dig. De viser dog ikke, hvad der er galt. Hvis din underlægningsmusik på videoen er forkert, så kan du kun se, at der er få der ser videoen til ende, men ikke hvad der irritere dem. Et godt råd er, at blive ved med at fjerne ting til du kun har det absolut mest nødvendige for et fortælle budskabet, derefter kan du fokusere på at lave det lækkert.

Den ultimative guide til crowd funding på dansk  De første 24 timer af din crowd funding kampagne Ultimative guide crowdfuing feature 1024x392
Den ultimative guide til crowd funding på dansk