Troværdighed

Hvad sælger bedst? Du lokker måske besøgende ind på din kampagne med nogle lækre billeder, en god overskrift eller en henvisning fra en god artikel. Men hvad så? I salgsteorien taler de om at nedbryde barriere for at sige nej. Få kunden til at sig ja, så mange gange som muligt.

Er det ikke et fedt produkt? Ja.

Har du samme problem? Ja.

Kan du se dig bruge dette? Ja.

Bliver dit liv lettere med dette? Ja.

Virker vi som et godt team? Ja.

Tror du på at vi kan løse opgaven? Ja.

Virker vi troværdige? Ja!

Vælg det niveau du vil støtte med. Du får produktet hvis du vælger dette niveau, men selv 1$vil hjælpe os mod målet, men så får du ikke produktet.

Ordre færdiggørelse – hvordan?

Her har du muligheden for virkeligt at gøre en forskel. Du vil, hvis du ser gennem kickstarter projekter, opdage at der er meget få der har tænkt over, hvordan de fysisk får deres projekt færdiggjort. Selve kampagne er bare første trin i en lang række af trin. Bare for at nævne en hurtig liste, så produktion, godkendelse, indpakning, logisitik, toldregler, forsendelse, pakning, opfølgning er alt sammen områder der skal være styr på, inden du kan sende produktet til kunden. De har støttet dig, og nu forventer de, at få en belønning. Det er jo ikke et salg af et produkt, så du skal ikke bekymre dig om returvarer på ting der ikke virker, men du skal stadig gennem hele proccessen med at lave produktet.

Prøv at støtte et par produkter, og så se, hvordan de håndtere de forskellige faser i forløbet. Typisk er de ret gode til at lave opdateringer, når de har fået lavet en model, en prototype, en støbeform eller hvilket fremskridt de ellers har kunne finde på. De andres opdateringer kan hjælpe dig til at få et overblik over de trin du selv skal igennem for at blive færdig.

Alternativt er der begyndt at opstå firmaer der har specialiseret sig i at tage ideer fra Kickstarter, og så hjælpe med at få færdiggjort produktet. Naturligvis for en betaling, men du kan overveje om det ikke kan betale sig at gøre det på den måde for at sikre hurtigere produktionstid.

Amazon har startet “Launchpad” der hjælper iværksættere med at få deres produkter på markedet. Du kan læse mere om det her

>> Amazon Launchpad <<

Prøv igen – relancering af et projekt

Hvad hvis det ikke virker først gang? Der er det klassiske eksempel på forkert timing i Cooler-Cooler, der først launchede deres kampagne i vinterhalvåret. Deres ide var faktisk god. Hvis de blev fundet der, så kunne de være klar med produktet om sommeren, hvor man har brug for det.

Kunderne havde bare ikke behov for en køletaske med indbygget blender midt om vinteren, og de nåede ikke deres funding mål. Spol nu 6 måneder frem. En relancering i løbet af sommeren gav massivt resultat og det blev en stor kampagne succes. Spol nu yderligere 8 måneder frem, og CoolerCooler har massive problemer med at lave deres produkt, og det har taget væsentligt længere tid end beregnet. Samtidigt ser det ud til at de kommer til at bede deres støtter om yderligere penge for at sende produktet til dem.

Det er et godt eksempel på, at det ikke er nok at have en god ide, du skal også være klar til at producere, og få produktet sendt til støtter over hele verden efter du er færdig med at producerer.

Den ultimative guide til crowd funding på dansk  Troværdighed Ultimative guide crowdfuing feature 1024x392
Den ultimative guide til crowd funding på dansk