De rigtige Bonusser og Stretch Goals
De fleste projekter når lige i mål med deres funding mål. Dvs. de opnår mellem 100-120% af deres mål. Nogle få gå helt igennem skalaen, og kan som i tilfældet med Exploding kittens nå mere end 10.000% over målet. Til historien om Exploding Kittens høre også, at en af deltagerne i projektet har godt 1 million LIKES på hans facebook side, så han har et større reach end de fleste.
Hvad gør man når man når over funding målet?
Vi har berørt det lidt tidligere, hvor de forskellige typer af belønninger blev vendt. Nu kommer vi til hvordan man styre bonusser, stretch goals og forventninger.
Når du kommer over funding målet betyder det en hel masse ting. Hele din business case er bygget op på et vist antal solgte enheder. Når antallet af enheder øges, så falder %-delen af dine faste omkostninger i forhold til det oprindelige. Det betyder også, at en større del af dine produkter bliver til profit pr produkt. Det giver dig også muligheder for at tilføje ekstra ting i form af bonusser til dine produkter uden at det samlede omkostningsniveau stiger.
Bonusser er små ting du kan kaste oveni uden at det kommer til at koste dig specielt meget. Kun fantasien sætter grænser. Det kan være alt lige fra at give et ekstra produkt med, til at tilføje en håndskrevet note til hver backer.
Du kan vælge at fastlægge disse bonusser på forhånd, så alle brugerne ved at de kan forvente noget ekstra hvis X eller Y bliver nået. En anden tilgang er ved at fastlægge målene løbende. Hvis X sker, så får i det her ekstra. Hvis Y bliver nået, så kommer den også i Gul. Den type af betingede bonusser kaldes Stretch goals. Tit laver man et stretch goal ved starten af kampagnen, og når det er nået eller tæt på at blive nået, så laver man næste Stretch goal. Meningen er, at backerne kan se at hvis de hjælper med at dele projektet, og skaffe flere backere, så kan de selv få et bedre produkt.
Dels kan du skaffe flere backere med stretch goals og bonusser, du kan også give kampagnen ny energi og fokus, når du introducere et bonus mål. Samtidigt kan du bruge det til at ØGE det gennemsnitlige beløb der bliver støttet med. Lad os sige at du har et produkt, hvor mange har valgt $10 optionen, men du vil hellere lave den løsning til $25, fordi du kan opnå en større profit med det niveau. Så kan du bruge bonusser til at flytte backere op. Metoden er at bonusser og stretch goals først har effekt ved rewards over $25. Dvs. rewards på $1 og $10 ikke får bonus, mens $25 og derover får bonus. Du øger det samlede støttede beløb, hvilket i sig selv bringer dig tættere på at nå dit mål, og dermed også dit bonusmål.
Du tilbyder noget gratis mod at de opgraderer deres støtte. Det lyder lidt mærkeligt, men psykologisk vil vi gerne betale $15 ekstra for at få noget ekstra gratis. Vi kan simpelthen ikke lide at gå glip af noget, sådan er vi mennesker indrettet, og vi kan lige så godt bruge det aktivt i vores kampagne.
Hvad så hvis dit projekt simpelthen ikke har nogen naturlige bonusser?
Det er lige meget hvad du giver ekstra, bare der kommer noget i puljen. Sider af det originale manuskript, en sangtekst på print, en video hvor du siger tak, en reklame til forestillingen, er alle ting der ikke kommer til at påvirke udførelsen af dit originale projekt, men kan bruges som bonus uden problemer. Så længe du selv mener din bonus er unik, så vil dine backere sikkert også.
Det kan også være du har noget liggende fra tidligere som du kan give væk gratis. Det kan være et musiknummer der ikke kom med på pladen, en anden ebog du har skrevet, en nøglering, eller hvad du har lavet tidligere.
Marketing af dit projekt
Der er skrevet 1.000 bøger om marketing, og en mere vil nok ikke tilføre så meget nyt, men det betyder at der er en masse god viden vi kan bygge videre på.
Har du ikke gået på business school? Ingen problem, almindelig sund fornuft virker også i de fleste tilfælde.
- Kend dit publikum
- Du har brug for at være tilstede på alle de kendte sociale medier. Facebook, Google +, Twitter er obligatoriske. Reddit er heller ikke helt fjollet, men den kræver en masse forarbejde for at opbygge en attraktiv profil.
- Find ud af hvilke medier der dække din type af projekter, og mindst lige så vigtigt find ud af hvad forfatterne hedder.
- Skriv en beskrivelse af dit projekt der passer i et 140 tegn tweet. Det kan både bruges mundtligt, online og i beskeder til journalister. Det er så kort at de vil kunne forstå det. 140 tegn er ikke meget, og du bliver tvunget til at være meget skarp og fokuseret i din beskrivelse.
Du skal være klar når dit projekt går i luften. De 30 dage, hvor det går løs har du ikke tid til at finde på ret mange forskellige ting. Der skal der bare være fokus på at holde kommunikationen høj. I virkeligheden skal du have en plan for hele projektperioden og ikke kun for selve launchfasen. Din kickstarter side, og din hjemmeside skal være SEO klar når du går i gang.
Husk at de fleste penge bliver indsamlet i de første 24-48 timer, og de sidste 72 timer. Mellemperioden skal gerne være et langt sejt træk, hvor der kommer nye backere i en lind strøm. Da Kickstarter er en anerkendt platform, så kan din side godt tåle ganske massiv SEO-aktivitet fra det sekund du har en URL.