EFTER kampagnen – Sådan får du succes efter succesen

Du har nu fået funded hele dit projekt, Kickstarter er ved at sende pengene til dig, og du er lidt rundt på gulvet. Hvad nu?! Først skal du sende en update til alle og sige tak for støtten. Du kan godt gå all-in med billeder fra fejringen, og giv bare gas med tillægsordene. Derefter skal du fejre, at du nu er blandt de 40% af projekter der bliver gennemført.

På Kickstarter bliver pengene først trukket fra backerne nu, så det er først nu det for alvor bliver reelt for dine støtter hvad de har støttet. Det er også nu uret begynder at tikke. Fra dette øjeblik til støtterne har deres produkt kan du regne med en faldende entusiasme, og dit mål er at give dem deres belønning før de bliver rigtigt sure. Det tager tit lang tid at lave et projekt, og den nemmeste måde at gøre støtterne sure på er ved ikke at sige noget. Husk det er mennesker der har støttet dig, og de forstår godt hvad det betyder, hvis du uploader et billede af din 3D printer, der er gået amok i en natlig kørsel. Nyheder – gode eller dårlige – er bedre end ingenting. Tit kan dårlige nyheder skabe en øget stemning af fællesskab, og du kan få ret mange gode opmuntringer fra støtterne. Og hvis du er i et svært sted med projektet, så kan opbakningen blive uvurderlig.

Bare få det ind i din ugentlige rutine at du skal sende en mail, så kan støtterne altid vælge ikke at læse den hvis de ikke er interesseret, men hvis den ikke kommer, så kan du roligt forvente en overnormal aktivitet på sociale medier.

Kunder eller ambassadører?

Det bedste ved Kickstarter og Crowdfunding er, at kunderne er langt mere engagerede end dine gennemsnitlige kunder. Her er tale om mennesker, der er villige til at tage en risiko for at få noget unikt, de er villige til at vente på deres belønning, og de føler at de er med til at skabe noget fedt. I ”gamle” dag brugte Facebook ordet Fan som en måde at følge mennesker og firmaer. Fan er en genial beskrivelse for de mennesker der støtter dit projekt, men du kan gøre mere endnu. En fan er en der følger og støtter en bestemt person eller ting. Når du køber en ting eller går til en koncert, så er du en fan.

En Ambassadør på den anden side er ganske fanatisk omkring dit produkt. Det er en person der tager til din koncert, men også trækker 3 venner med. En ambassadør køber alt hvad der bliver lavet uanset hvad ud fra en forventning om noget storslået. Ambassadører taler til alle omkring dem om det nyeste uundværlige produkt fra dig. Mund-til-Mund markedsføring er skabt af mennesker som ambassadørerne her.

Dit mål er ganske enkelt at få fat i så mange ambassadører som muligt og i processen at få uddannet så mange almindelig interesserede mennesker til at blive ambassadører som muligt.

Der er nogle brands der har forstået dette, og bruger det aktivt i deres markedsføring. Apple og Star Wars filmene er måske lidt over brugte eksempler, men begge har formået at få brugene til at lave markedsføring for milliarder. Apple fans vil forsvarer produkterne og prøve at få andre til at bruge dem. Star Wars fans diskutere ikke engang OM det er den bedste filmserie i verden, men måske hvor meget bedre den egentlig er. Samtidigt er de klar til at vente i meget lang tid på nye produkter. Forventningens glæde er en del af benzinen der driver en ægte fan. Det skal være noget der er lidt svært at få fat i før det bliver eksklusivt nok til rigtige fans.

Ambassadører som disse kan blive et virkeligt aktiv for dit firma, og du skal i så stort omfang som muligt prøve at opbygge dette. Hvordan pokker gør jeg det? Spørger du måske. Det er ikke let, men det bedste råd jeg kan give dig, er at starte med 1 person. I dine kommentarer på projektet er der næste helt sikkert en person der har kommet med flere forslag, indlæg og kommentarer end de andre. Start med den person. Svar ærligt og grundigt på alt hvad der kommer fra personen.

Hvordan laver man en fan om til en ambassadør?

I litteraturen på Handelshøjskolen læste jeg om et eksperiment der blev kaldt Hawthorne-studierne. Der er superinteressant og belyste motivation selv om det ikke var det oprindelige mål med undersøgelsen. Studiet viste, at opmærksomhed havde en positiv effekt. Det var ikke så vigtigt om opmærksomheden var positiv eller negativ, men effekten var signifikant. Hvis du giver opmærksomhed, så får du motivation og opmærksomhed retur.

Hvordan kan jeg bruge det? Det betyder, at du ikke behøver at give alle kommentarer ret og derved miste fokus på det du gerne vil lave. Uanset om du er enig eller uenig med det der bliver sagt, så vil din mening og dit fokus på at skrive et godt svar være nok til at skabe en følelse af at tilhøre projektet, og det er første trin i at blive en rigtig ambassadør.

Du startede projektet med en personlig opfordring til at hjælp dit projekt med at blive en succes. Du plantede frøet til noget stort, og nu er det på tide at få det til at gro.

Din primære kontaktflade til dine backere er via update systemet på platformen. Dette skal du bruge til at sende alt fra opdateringer om din fremdrift, nye aftaler om produktion, leje af koncerthal, spørgsmål til backerne og du skal vælge mulighed A eller B i en given situation, der er ikke rigtig nogen formel der beskriver hvad du kan dele, men hellere for meget end for lidt.

Bare vær ærlig omkring alt ved projektet. Der er ingen der vinder ved at feje noget ind under gulvtæppet. Positive ting kan deles på lige fod med dårlige nyheder. Hvis den dårlige nyhed påvirker omfanget eller tidsplanen, så kan du få backerne til at hjælpe med at finde en løsning der virker for alle.

Du får skabt en ambassadør ved at have et højt niveau af involvering og interaktion, og det er faktisk det du giver dem ved at fortælle alt om projektet. Samtidigt kan det virke som en dagbog, hvor du efterfølgende kan huske hvilke trin i gik igennem.

Du ved det er ved at lykkes for dig, når der begynder at komme kommentarer og forslag ind på dine updates. Så ved du at du er ved at have fanget nogle ind, så består opgave i at holde samtalen i gang med dem.

Det kan være at du kan se at de personer der snakker mest og tager det meste af din tid i virkeligheden kun har givet dig 1 Dollar, og det kan være fristende at ignorere personen, men du ved ikke om de har 300 eller 300000 venner på Facebook, Twitter eller en af de andre platforme. Alle er skabt lige.

De ”billige” backere er på lige fod med de store betalere med i alle op- og nedture i løbet af projektet, og så længe projektet køre, så er det muligt at ændre sit beløb til et højere hvis de fornemmer at du har styr på dine ting.

Den sidste ting der er med til at skabe ambassadører, er manglen på ting. Hvordan virker det lige? Hvis du laver 10 signerede versioner, og resten er normalt, så vil de 10 der fik fingre i dem føle sig meget specielle.

Derfor har Kickstarter ganske stor effekt af brugen af ”limited” rewards.

Indsamling af informationer

Kampagnen er slut. Pengene er i hus, og du er næsten færdig med dit projekt. Du har fået produceret dine ting, din musik, din film eller hvad det måtte være. Du er nu klar til at sende belønningerne til din støtter.

Kickstarter giver dig mulighed for at sende et spørgeskema til dine backere. Typiske bruger man det til at indsamle adresser, og information omkring størrelser p t-shirts mm. Men det er faktisk et ret smart værktøj. Du kan tilpasse spørgeskemaet til de forskellige niveauer, så du får de oplysninger der er nødvendige for at du kan sende de rigtige belønninger.

Du kan også bruge det til at drive de sidste markedsdata ud af kunderne. Hvis du har solgt en poster med hvid baggrund, så kunne du spørge hvilken farve de gerne vil have næste gang. Det virker, og når du så har en grønmodel klar, så ved du i hvert fald hvem du skal sende en email til. På den måde kan du finde ud af hvad der er populært uden at bruge penge på markedsundersøgelser.

Grunden til at du venter til allersidst med at sende spørgeskemaet er at flok flytter hele tiden, og for at være sikker på at du har fået det hele med i dit skema. Du kan også bruge skemaet til at kommunikere ændringer i tidsplanen hvis det er nødvendigt. Fx tror jeg det kommer til at tage Exploding Kittens ganske lang tid at få sende alle deres kortspil ud. Bare det at pakke 10.000 pakker tager simpelthen meget lang tid.

Hvis dit projekt er meget succesfuldt, så kan du evt. spørger om nogle er villige til at komme sidst i køen mod at få en ekstra gave af en slags. Når du først begynder at kommunikere deadlines, så skal du gøre alt for at overholde den. Det er bestemt en mulighed for fysiske produkter, det er naturligvis lidt svært at afholde flere koncerter…

Soft marketing version 2.0

Marketing gælder om at få nogle til at høre om dit produkt, og derefter blive interesseret nok til at de undersøger det nærmere og køber produktet. Der hvor rigtig markedsføring bliver effektiv er når det ikke kun er et push fra din side, men når dine kunder begynder at trække i butikkerne for at få dit produkt.

Det kan være en lang proces at få produktet ud i alle mulige fysiske butikker, og det kan være en ret uoverkommelig opgave. Du er heldig. Du har lige fået en række backere der var vilde med deres produkt. Du kan få dem til at hjælpe dig. De har allerede investeret i dit projekt, og når du sender dem deres belønning, så har du endnu en mulighed for at påvirke dem. Helt nøgternt så får de bare det de har betalt for, men hvis de er vilde med det, så kan disse positive energier bruges til at skabe lidt momentum for dig.

I nogle af de kommende artikler kommer vi ind på konkrete ideer til hvordan nu kan gøre, men der er gode chancer for at det indebærer visitkort, rabatkode, og sociale medier.

Når du har lavet dit projekt, så er der altid nogle der gerne vil have nogle gode råd. Kun 40% af alle projekter lykkedes. Nogle har prøvet og fejler, og vil gerne undgå det til runde to, mens andre skal i gang med deres første projekt. Hjælp dem så godt du kan, det koster ikke noget og giver både dig og dem en god fornemmelse.

Den ultimative guide til crowd funding på dansk  EFTER kampagnen – Sådan får du succes efter succesen Ultimative guide crowdfuing feature 1024x392
Den ultimative guide til crowd funding på dansk