Et ret simpelt spørgsmål – ikke så nemt at svare på.
Der er altid klassikeren, at arbejde for at få penge. Du arbejder, og du får en løn for det. Det er ret enkelt, men hvordan penge bliver lavet er et helt andet spørgsmål. Hvis vi venter med spørgsmålet, hvordan et land og banker laver penge, så kommer der her 5 klassiske metoder til at tjene penge.
1. Tjen penge ved at sælge din tid.
Det er den normale måde at tjene sine penge på. Dvs. dette er den måde langt de fleste mennesker tjener deres penge, men det er ikke den måde der tjener flest penge.
Typisk vil mellem- og lavindkomst familier se på lønnen som den eneste måde at tjene penge på.
I store træk betyder det, at du møder op på arbejde er der i nogle timer, mens du får fortalt hvad der skal gøres. Derefter går du hjem, og har i processen tjent en løn pr time du har arbejdet. Der er ret store forskelle i hvad man kan sælge sig selv for og tjene pr time alt efter hvad man gør. Men grundlæggende er det det samme man gør.
Ud over lønnen kan der være forskellige tillægsgoder. Det kan være pension, betalt frokostpause, nattillæg og 1.000 andre tillæg.
Jeg har taget mig selv i at sige at mine børn skal have et godt job.
Hvad pokker er et godt job?
Hvis vi udelukkende ser på lønnen, så vil et godt job være kirrug, advokat, inginør eller lignende. Alle disse jobs er nogle hovr det kræver uddannelse, erfaring, og vedholdenhed. Det betyder, at der ikke er så mange der er rigtigt dygtige indenfor disse jobs, og derfor kan de forlange virkeligt høje lønninger.
Hvis der ikke er nogen der kan det du kan, så kan du tjene masser af penge.
Hvis du tager et job, hvor oplæringen består i at du ser på en der skubber indkøbsvogne sammen på en p-plads i 10 minutter, hvorefter du selv tager over, så kan du ikke forvente en stor indkomst. Grunden er at du kan erstattes af stort set alle andre mennesker på jorden, og du har altså 8-9 milliarder konkurrenter.
Hvis du i stedet vælger at bliver hjertekirurg på en Thoraxkirurgisk afdeling, så bliver der kun uddannet 4 om året i hele Danmark, og inden du kommer til at kunne vælge denne retning, så ligger der årevis af lægeuddannelse foran. Derfor tjener de også mere. Der er ganske enkelt et lille udbud.
For at komme til at tjene mere ved at sælge timer, er du altså nød til at investere i dig selv, så du bliver mere værd. Hjertelægen gør det ved at specialisere sig og fortsætte sin uddannelse hele livet, mens en indkøbsvognssamler næsten uvægerligt kommer til at forbedre sig uanset hvad han gør.
Det virkelige nedtrykkende ved at tjene penge ved at arbejde er at du kun tjener penge, så længe du rent faktisk arbejder. Så snart du går hjem, så er det slut.
Nogle steder har de stadig timeuret der skal stemples ind og ud når man kommer og går.
Jeg elsker mit job, og ser det ikke som et problem, at jeg skal bruge tid på det. Jeg føler at jeg gør en forskel og jeg udvikler mig som person. Samtidigt ved jeg også at jeg har brug for jobbet for at tjene nogle penge, så det passer meget godt sammen.
2. Tjen penge ved at låne dem ud – renteindtægt
Det kan virke paradoxalt, at man samtidigt med at vi låner masser af penge til huse, biler, og alt muligt andet også investere vores pensionsmidler i obligationer som er “sikre”. Ved at investere i obligationer låner vi i realiteten penge ud mod at få en renteindtægt i en lang periode fremover.
Renteindtægter er gode fordi de kommer hver måned, og fordi de typisk ikke har noget at gøre med den øvrige udvikling i verden. Selv under den sidste finanskrise i 2008 var der meget få der tabte penge på deres obligationer. Det skyldes den måde obligationerne er strukturerede på. Selv om der er en der ikke kan betale, og må gå konkurs, så betaler resten af låntagerne stadig, og tabet bliver dækket af realkreditinstituttet via deres kapitalhensættelse som vi alle betaler til via bidragssatser mm..
Hvis du har nok investereret i obligationer, så kan du potentielt komme til at leve af udbetalingerne. I gamle dage hed mennesker der levede på denne måde rentier. De lever altså af renter uden at rører hovedstolen (alle de opsparede penge).
På et tidspunkt har du sparet så meget op at dine udbetalinger overstiger dit forbrug. Punktet kaldes Cross-over og bliver berørt meget mere senere.
3. Overskud af egen virksomhed.
Hvis du har en ide, og har mod på det, så kan du starte din egen virksomhed. Du skal helst have en nogenlunde plan for hvad du vil lave, og hvilket behov du dækker hos kunden. Hvis du kan dække et behov hos kunden, så kan du med fordel startet dit eget firma.
Når du først har firmaet, så har du masser af muligheder for at optimere din økonomi. Både i firmaet og din privatøkonomi.
Fx behøver du ikke bruge så meget tid på transport. Du kan arbejde hjemmefra, og på den måde få frihed til at fokusere på det gode liv.
Start af egen virksomhed kommer til at blive dække meget grundigt i flere af de kommende artikler.
4. Gevinster på investeringer – stigninger og udbytter
De fleste der begynder at fokusere på at skabe en økonomisk frihed kommer til at kigge på investeringer i aktier på børsen på et eller andet tidspunkt. Vi har lige haft 10 år med uafbrudte stigninger, og derfor er der mange der er ved at blive lidt fartblinde. De ser ikke risikoen ved investeringer. For der er risiko – især hvis du har en kort tidshorisont. Hvis du først planlægger at skulle bruge pengene om 20 år eller mere, så er det bare med at komme i gang, men hvis du har brug for dem om 3-5 år, så skal du tænke dig lidt mere om.
Gevinsten på aktier opstår af to omgange.
Nogle aktier stiger i værdi fordi firmaet tjener penge, og beholder pengene til at vokse eller investere i teknologi der gør dem mere konkurrencedygtige. Andre aktier stiger ikke så meget i værdi, men de udbetaler til gengæld en stor del af overskuddet i udbytte til aktionærerne.
Hvilket er bedst?
Der er fordele ved begge. En vækstaktie der stiger i værdi er sjov at følge i ens depot, men det kan også gå den anden vej hvis investeringerne eller satset på det nye marked fejler.
En udbytteaktie kan være ret kedelig men stabil. Udbytteaktier kan også være et symptom på at virksomhedens ledelse ikke kan se andre områder hvor der kan bruges penge fornuftige. Det kan være i markeder med meget konkurrence eller regulering. Bank og forsikringsaktier er typisk udbyttebetalende.
5. Ejendomsinvestering
Ejendomsinvestering er en af de ældste måder at tjene penge på. Du køber en billig ejendom, og lejer den ud mod en månedlig betaling. Jeg kommer ikke til at tale så meget om ejendomsinvestering, da Danmark ikke er det mest oplagt land til den form for investering. Der er nogle der gør det, og de der kan finde ud af det gør det virkeligt godt.
Alene det at vi har en instans der kan regulere den husleje du fastsætter – efter du har lavet en aftale med en lejer – gør at jeg ikke vil anbefale metoden til andre end dem der er villige til at sætte sig ind i reglerne og finde gode billige lejligheder i områder hvor der er efterspørgsel.
Som et hurtigt eksempel, så må du opkræve ca. 600. kr. pr m2 i husleje hvis bygningen er fra før 1992, og der ikke er lavet omfattende renoveringer. En 60 m2 lejlighed må altså koste 36.000 kr. om året for lejer. Så kan du selv regne ud, hvor lidt den må koste for dig hvis du også skal have et afkast, og lidt betaling for arbejdet med køb, udlejning, klargøring, fiksning af problemer, ejendomsskat, fællesudgifter osv..
Jeg tror der er muligheder – især i udkants Danmark. Se efter byer med uddannelsesinstitutioner og som er blevet hårdt ramt på prisen efter finanskrisen. Du skal nok se i segmentet 300.000 til 500.000 – altså områder, hvor du ikke kan få et realkreditlån.