Bor man der for evigt, eller er det bare et pitstop…
Det første hus jeg var med til at købe var et forældrekøb, hvor mine forældre købte en lejlighed. Her forstod jeg virkeligt lidt, bortset fra at jeg fik et sted at bo, og det kostede mine forældre nogle penge. Jeg kan også huske de 700.000 kontantprisen var på lejligheden, men ud over det ingenting.
Den næste lejlighed kostede 1.100.000 og her opdagede jeg for første gang alle de andre omkostninger der ved at købe et hus. Under et kaldes de handelsomkostninger. Vi skal nok komme igennem alle de forskellige begrebet. Hvem havde forudset, at staten skal have en stempelafgift der er så høj, at det mindst er guldstempler. Eller at banken har forskellige gebyrer for at oprette konti, mellemregninger, trækningsretter, mellemfinansiering og så videre.
3. gang solgte jeg lejligheden fra før og flyttede ind sammen med min kæreste, der senere blev min hustru. Den nye lejlighed kostede 2.500.000. Vi valgte et lækkert 5% fastforrentet lån, mens de korte renter kørte i fuld fart mod negative renter – Flot!
4. gang solgte vi lejligheden og købte et hus for 3.500.000. Dette hus skal vi nok komme tilbage til. Der er masser af erfaringer du kan lære af denne.
5. gang solgte vi huset, og købte et nyt hus for 5.400.000. Har du lagt mærke til at der er en lille Life style inflation i den måde vi ser på huse på.
Hver gang vi har skiftet, og det er sikkert nogenlunde repræsentativt, så er handelsomkostningerne ca. 10% af kontantprisen. Hvis man kun køber eller kun sælger, så er det lidt mindre, men da det ofte foregår samlet med to forskellige ejendomme, så er det nemmere at se på det som en helhed.
De fleste skal sælge på et eller andet tidspunkt igen, og derfor kan man lige så godt indregne tabet.
Hvis vi lige ser tilbage, så har jeg altså haft handelsomkostninger på 70.000 + 110.000 + 250.000 + 350.000 + 540.000 = 1.320.000 kr. Hvem pokker har tjent de penge på at jeg har fundet et nyt sted at bo?
Det skal vi se på i de næste to artikler.