Gammel vin på nye flasker. Sætte strøm til ideen.
Der er mange måder at sige det, der er sket med crowdfunding siden det opstod. Det er blevet meget populært de sidste år, særligt i kraft af de udvidede netværk hele verden er blevet forbuddet af.
De underliggende modeller har dog ikke ændret sig, men har tværtimod en lang og glorværdig historie.
Ved at tage en gammel ide og tilføje teknologi og det sociale aspekt af internettet, så har man pludselig noget der virker som en ny ide, og noget som alle intuitivt kan se det smarte i.
Det interessante ved crowdfunding er, hvor hurtigt der er lykkedes at få skabt momentum og opnå kritisk masse, så projekter bliver støttet, og penge bliver fordelt. Som med alle andre gode ideer, så nytter de ikke, hvis de bare ligger i en skuffe.
For mange små virksomheder er crowdfunding nu blevet en reel mulighed for at komme i markedet med et produkt, og på den måde sikre sig at der er et kundegrundlag inden de kommer for langt.
Hvis vil et øjeblik samler alle de forskellige crowdfunding modeller under et, så begynder mikrolån at optræde i Irland omkring de tidlige 1700. Disse små lån gav et afkast til investoren, men blev ydet til familier uden sikkerhed. Det kan sammenlignes med Crowd Lending i dag.
Et andet kendt eksempel er indsamlingen til Frihedsgudinden i New York der fulgte en crowdfunding metode publiceret via aviser. I New York fik de enkelte investorer ikke noget retur andet end en smuk statue at se på, og det vil nok få betegnelsen crowd donation i dag.
Det næste store mentale skridt skete i Indien med Dr. Muhammad Yunus der i 1976 opfandt moderne mikrofinansiering. I et forsøg på at skabe bankmuligheder for en gruppe mennesker, der ingen adgang har til traditionelle banker støttede han små forretningsideer. Ideen var, at flere kunne skabe sig deres egen indkomst. Typisk bliver lånet ydet til kvinder med en forretningside de kan udføre i deres landsby. Fx et lån til indkøb af en symaskine, så tøj kan repareres og sælges med en profit. Kvinder har væsentligt større succes med denne model end mænd, og det ser ud til at deres evne til at skabe netværk der kan hjælpe hinanden, er afgørende for succesen.
I løbet af 5 år havde forsøget støttet mere end 30.000 små lån, og i mellemtiden ændret sig til at være Grameen Bank, der i dag har mere end 8 millioner kunder og låntagere.
90’erne
Udbredelsen af internet og de muligheder der opstod, boostede udbredelsen af enkeltstående støtteprojekter og velgørenhedsstøtte i løbet af 90’erne og de tidlige 00’er. Typisk var det enkeltstående tilfælde, hvor man fx kan støtte en person til at få råd til at gennemgå en særlig dyr behandling eller til at få udgivet et musikalbum. ArtistShare (artistshare.com) er et direkte resultat af, at fans har ønske om at hjælpe deres kunstnere. Artistshare var den første dedikerede platform for kunstnere til at få støtte direkte fra deres fans.
Sociale medier og chat funktioner viste deres indbyggede kraft og rækkevidde, og der var mange der begyndte at spekulerer i, hvordan man kunne bruge dette massive flow af brugere til at skabe opmærksomhed om ens produkter.
Crowden væltede ud på internettet i løbet af 00’erne, og en anden type af crowdfunding fik fokus. Typen fik mange forskellige navne, Mikrolån, mikro finansiering, Peer-to-Peer (P2P) lån, men det er alle det samme. Forskellige platforme opstod hurtigt, og forskellige nuancer af en forretningsmodel, hvor en lille del af det lånte beløb blev til driftskapital opstod. En af de første og mest succesfulde er Kiva (kiva.org). Kiva er lidt atypisk, idet deres forretningsmodel består i at formidle lånet uden gebyr og fordyrende mellemled. Deres driftskapital kommer fra fonde, støttekroner, og brugere der laver dedikerede donationer til driften. Kiva formidler mikrolån til hele verden, og støtter typisk projekter der er blevet pre-screenet af lokale hjælpeorganisationer. Det betyder, at de lån man kan give er til projekter som professionelle hjælpeorganisationer har godkendt. Samtidigt, eller måske i kraft heraf, så har Kiva over 99% succesrate, hvor långiver får sine penge igen. Store fonde bruger også Kiva til at fordele midler, og det hjælper med at opretholde en volumen der gør det interessant for “feel-good” investeringer.
De sidste år er både Prosper (prosper.com) og LendingClub (lendingclub.com) kommet på banen med forretningsmodeller, der er optimeret til den måde de fleste bruger sociale medier på. Som låntager kan man få adgang til risikovillig kapital på ret favorable lånevilkår, mens investorer kan få et væsentligt højere afkast på investeringen end via andre investerings instrumenter.
Sociale medier og den måde de bliver brugt på smitter af på crowdfunding. Hvis man skal lave en crowdfunding kampagne, så skal du have masser af indhold der kan deles på sociale medier. Billeder, video, artikler, updates om fremdrift både godt og dårligt. Grundlæggende kan man kun have for lidt af denne slags, da internettet lever af nyt indhold. Ved at tilbyde nyheder om fremdriften, både undervejs i crowdfunding kampagnen, og mens projektet bliver udviklet, sikre man at brugerne er glade og trygge.
Selve ordet CrowdFunding kan vi tilsyneladende takke Michael Sullivan fra fundavlog helt tilbage i 2006.
Fra 2008 tager det rigtigt fart. IndiGoGo starter i 2008 og Kickstarter i 2009. De er de facto standarden i crowdfunding miljøet i dag. Kickstarter er nok den mest succesfulde af de to, men begge har opnået kritisk masse og forsøger at ramme lidt forskellige segmenter. Begge de populære platforme er bygget omkring modellen, hvor støtter får en belønning for deres støtte. Den såkaldte Reward baseret crowdfunding. En af de store grunde til succesen for de to er, at de gør det nemt og naturligt at dele projekter via de sociale medier. Den tekniske infrastruktur de har bygget, gør at kampagner for at rejse kapital, integrerer med fx Facebook og Twitter uden speciel indsats fra brugeren.
