Hvordan bruger jeg mine penge mest fornuftigt?

Når du læser mange af de andre blogs der handler om FIRE, Financial independence and retirement early, så er der et punkt, hvor jeg er uenig. Der er ofte et stort fokus på at spare. Alt skal skæres væk. Har man brug for noget – er du helt sikker?

Kun hvis det er helt nødvendigt, så kan man holde fast i det, ellers skal det ud.

Ideen er god i forhold til, at se om man bruger for mange penge på noget, og matematikken er meget nemmere at få til at gå op, når udgifterne er helt i kælderen.

Effekten af et laserfokus på at fjerne alle unødvendige udgifter er ikke til at tage fejl af. En krone sparet er en krone tjent. Pengene du ikke bruger kan placeres i to mulige steder.

Hvis der er et sted der koster dig penge – fx et lån, så kan de placeres har, så du hurtigere får betalt lånet af.
Hvis du ikke har nogle lån du skal betale af, så kan du bruge pengene som små arbejdsbier der hele tiden arbejder for at skabe mere overskud til dig.

Penge på kontoen, det ved man hvad er. Udfordringen med penge på kontoen er at de “brænder i lommen” – Det er nemt, at retfærdiggøre at det gamle tv skal skiftes til et større når der står 15.000 på kontoen. Hvis der kun står 1.000 og du ved der skal købes mad 1 gang mere inden måneden er slut, så er det nemmere at sige nej til et nyt tv.

Hvordan skal jeg bruge mine penge?

Kvik-lån og kreditkort skal først betales af. De er simpelthen alt for dyre i forhold til det man får. Betal dem af først det er en no-brainer. Hvis du har andet gæld, så se om du kan sætte alt andet på pause, mens du får betalt dine kvik-lån ud.

Billån og studielån komme i næste række. Billån kan have nogle heftige ÅOP, men kan også være ganske billige efter de er oprettet fordi det meste af omkostningen lå som gebyr ved optagelsen. I de tilfælde kan det måske bedre betale sig at vente lidt med at afbetale på billånet. Men betales det skal det.

Pension. Nu begynder, vi at komme til det punkt hvor du betaler til dig selv. Det gode ved pensionsopsparing er at du betaler dig selv først inden skat og inden der bliver udbetalt noget til din konto. Du vil derfor meget hurtigt ikke opdage at du sparer op. Rækkefølgen det bedst kan betale sig at bruge er aldersopsparing, ratepension og livrente.

Hvis du har huslån, så kan du overveje at lave ekstraordinære afdrag på gælden. Huslån kommer vi til senere, men du skal vide at der er en mulighed for at lave ekstraordinære afdrag på dit boliglån – nogle banker kalder det delvis-indfrielse. Jeg kan bare ikke helt se fidusen. Mere om det senere.

Investere pengene. Det er blevet meget nemt at investere, og udgifterne er også faldet meget. DeGiro, Saxobank og Nordnet er alle i markedet med billige løsninger. Jeg bruger Nordnet meget, da jeg har været i gang i nogle år, og på det tidspunkt var der kun Nordnet som alternativ. Start med at købe den billigste index fond der tracker verdensmarkedet. Så er du i gang, og investeringen vokser stort set i takt med væksten i verdensmarkedet, hvilket vil sige inflationen plus et par procent.

Nu er du investor.

Som sidste udvej kan du sætte penge ind på en konto. Enten en helt almindelig konto, eller en hvor pengene er bundet for lidt længere tid. Lige mens jeg skriver dette, har vi en ganske stor sum stående på en konto uden specielt god rente, men målet med den er, at have en frikapital som vi snart skal bruge. Der kan altså være gode grunde til at du i en periode har en del penge på en konto i banken.

Når du først har afdraget det meste af din gæld, og begynder at investerer, så kan du begynde at lægge en plan. Afkast på investeringer svinger lidt, og nogle år er der negativt afkast, men over det lange sigte, så er der en stigning på mellem 5 % og 14 % på investeringen. Det danske index er steget, inclusive udbytter, med ca 14% over de sidste 10 år.

Hvis du kan sparer 100.000 op, og vi regner med den lave sats på 5%, så kan du regne med at du hvert år i resten af dit liv kan hæve 5.000 kr. Det lyder ikke som så meget, og derfor gælder det om at fylde på.