Produktbeskrivelse
Produktbeskrivelsen er din mulighed for at fortælle alt om dit projekt. Denne beskrivelse skal være lang. Det er ikke sikkert du har meget at sige, men du skal lave en lang beskrivelse. Der er flere årsager hertil. For det første, så vil du gerne fortælle om alle de fordele dit produkt har. Det er den mest direkte årsag til at lave teksten lang. En anden årsag er, at journalister og bloggere kan klippe tekst fra din kampagne til at skrive om den Ved at have meget tekst og få beskrevet dit produkt fra alle vinkler, så øger du chancen for, at du har et citat-værdigt afsnit til en lang række forskellige blogs og interesseområder.
Søgemaskiner kan også godt lidt lange tekster, så du øger din chance for at blive fundet på en lang række søgninger alene ved at have meget tekst. Chancen for, at du har præcis det en bruger leder efter øges i takt med at flere forskellige søgeord bliver sat sammen med din produkt ide. Mens du skriver din beskrivelse, så bliver du også meget skarpere på, hvad det egentligt er dit produkt kan.
Der er forskellige metoder til at strikke beskrivelsen sammen, men en af de mest brugte er formlen:
Formlen tvinger dig til at beskrive problemet dit produkt løser – har kan du fange mange med samme problem. Rejsen mod den endelige løsning er med til at bygge dig op som en troværdig person, der ikke er bange for store udfordringer, og som har en vedholdenhed, der gør at du kommer i mål med dit projekt. Løsningen viser backerne, at du har fundet en løsning, og at det ikke bare er varm luft og ønsketænkning. Du har rent faktisk en plan for at komme helt i mål med dit projekt, og hvis brugerne har samme problem som du havde da ideen opstod, så kan de regne med at få løst deres problem indenfor en overskuelig fremtid.