For en der låner penge er renter det du betaler for at låne pengene.
For en der udlåner penge er der profitten der tjenes på at låne pengene ud.
Normalt får man renter af at sætte penge i banken, og på den måde kan man både være låntager, hvis du har fx et huslån, og udlåner på de penge du har i banken. Banken er mellemmand der gør det let for dig at låne og udlåne uden at du skal kende de personer du låner fra eller til.
Typisk er renter noget der tilskrives en gang om året, så hvis du har lånt 1.000 kr. til 7 pct., så skylder du 1.070 kr. den 31.12. Nogle gange sker det dagligt eller månedligt, og det kan godt betyde ganske meget.
Det er både simpelt og komplekst at regne med renter.
I eksemplet herover er det ret simpelt.
Men hvis lånet løber over 30 år, og der er et startgebyr, og et tinglysningsgebyr du også gerne vil have regnet med, så bliver det mere komplekst.
For at beskytte almindelige mennesker, så er der lavet regler der gør det klart, at banker og andre skal gøre det tydeligt hvad det reelt koster at låne pengene omregnet til en rente. Dette kaldes ÅOP – Årlige omkostninger i procent.
Helt lavpraktisk kan det betyde, at et lån på 1,5 pct. kan komme til at koste dig 3 pct. når alle gebyrer og afgifter regnes med. De skal regnes med fordi du kommer til at betale det, men det er ikke så mange der husker det.
Renters rente som vi også har talt om tidligere, er ikke kun noget du får glæde af mens du sparer op, det er også noget der koster mange penge mens du betaler af på dit lån.
De negative renter der er i øjeblikket, er forhåbentligt noget forbigående – men vi har set af fx Japan har haft negative renter i årevis uden der er noget der tyder på at det går væk igen. De medvirker til nogle fantastisk billige boliglån, men samtidig til nogle mærkelige markedsvilkår, hvor det er svært at finde nogle sikre havne til investeringer.
Som en lidt morsom sidebemærkning, så er det ikke tilladt i Islam at bruge renter i banker. I stedet bruger de det omvendte udtryk i form af Forventet profit, men som det ses af skærmshottet fra IBB, så ligner det ret meget renter.
Når du sammenligner renter, så er det vigtigt at du bruger samme udgangspunkt, og det er nemt at overse noget, eller finde ud af et lån måske ikke har helt det samme som det andet. Det betaler sig at bruge lidt tid på at læse betingelserne.