Vigtige ord i crowdfunding

På samme måde som internettet er helt nyt, så er crowdfunding også så nyt, at der næsten dagligt bliver opfundet nye ord og anvendelsesmuligheder for crowdfunding. Inden du kaster dig ud i din egen kampagne, så kan det være smart at få styr på terminologien.

De to oftest anvendte ord er belønningsbaseret crowdfunding og præ-salgs crowdfunding. Tidligere var det sådan, at hvis du havde en god ide til en virksomhed eller et projekt og du havde brug for penge, så var du nødt til at gå i banken eller finde investorer direkte. I bytte for at tilbyde dig finansiel kapacitet så fik de en væsentlig del i dit firma eller din idé. I traditionel forstand lavede de en investering i dig.

Belønningsbaserede crowdfunding involverer ikke traditionelle investorer, og du har ikke brug for at afgive ejerskab eller kontrol over din idé for at få adgang til kapital. I stedet drejer crowdfunding sig om at tiltrække personer, der synes din idé er fed eller de har brug for dit produkt. Det er typisk ganske almindelige mennesker som dig og mig, de er ikke nødvendigvis interesseret i at støtte dig og dit firma, men de vil gerne støtte din idé, og gerne have dit produkt bagefter. Disse mennesker kalder vi støtter eller på engelsk backers. De giver dig penge for, at du skal bringe et produkt til marked som de gerne vil have. Samtidig håber de, at du er den person der rent faktisk kan lave produktet få det produceret og til sidst få det sendt til kunden. Samtidig er kunderne klar over, at det kan tage mange måneder eller endda år, at få gennemført projektet fra idé til færdigt produkt hos slutkunden. Meget af denne ventetid er noget af det der tiltrækker kunder selvom det lyder modsat.

Det er nu ikke kun produktideer der kan få glæde af crowdfunding.  En lang række andre ideer og projekter har fået finansiering på denne måde. Særligt den kreative branche har set en mulighed i at komme ud til bredere publikum via crowdfunding. Musikere kan bruge crowdfunding til at betale for studietid,  albumudgivelse, særligt udstyr eller den første plade. Filmproducenter bruger crowdfunding til at skaffe kapital til filmen, til klipning, til at få den kopieret og distribueret. Iværksættere og starterfirmaer bruger crowdfunding til at starte eller ekspandere deres forretningsområde. Forfattere kan bruge crowdfunding til at udgive deres første bog, mens andre kreative bruger crowdfunding til at skaffe penge til teaterstykker, konferencer eller kunstværker.

På samme måde har softwareudviklere af videospil og appudviklere alle haft succes med at skabe opmærksomhed og skaffe kapital via crowdfunding. Det har den fordel, at man dels får penge til at udvikle produktet. Og dels får man solgt en række produkter der kan testes med rigtige brugere, og så udvides efterfølgende. Man får skabt en køberskarer allerede fra starten.

Opfindere har brugt crowdfunding meget effektivt til at rejse de penge der nødvendig for at designe, producere og sælge deres produktideer. Jeg har støttet ganske mange projektet på Kickstartet, og nogle af projekterne vil jeg ikke håbe min bank vil støtte forretningsplanen bag. Der er måske 1000 brugere i hele verden der kan bruge en bestemt dims. Det er ikke noget at sætte et helt firma op på baggrund af, men hvis jeg får dimsen, så er jeg glad.

Når nogle taler om, at de prøver at skaffe penge via crowdfunding, så taler de om et projekt. Men når man begynder at bruge crowdfunding firmaer som kickstarter eller indigogo, så taler man om at man er i gang med en kampagne

De mennesker eller organisationer der starter en belønning baseret crowdfunding kampagne for at skaffe kapital til deres projekt kaldes projektskabere eller på engelsk Creators. Og de mennesker der søger, at hjælpe dem med penge er støtter der på engelsk typisk kaldes backers eller supporters. Det vigtige er her, at støtten modtager et eller andet af værdi, men ikke har nogle ejerandele firmaet. Det de får kaldes en belønning eller på engelsk en reward. Der er også nogen steder, hvor det omtales som et incitament. De laver altså ikke en investering, og de laver heller ikke et velgørenheds donation.

De online sites man bruger til crowdfunding kaldes crowdfunding platforme. Kickstarter og indiegogo er populære platforme til belønning baseret crowdfunding. Hvis du mener, at du selv har en tilpas stor omgangskreds og berøringsflade, så kan du vælge selv at starte en crowdfunding platform. Det kræver at du kender mange mennesker, så du kan få dit budskabet ud, men hvis din idé er meget nichepræget og du kender de fleste af de mennesker der kunne være interesseret, så kunne det være en god idé, at lave din egen platform.

Den ultimative guide til crowd funding på dansk  Vigtige ord i crowdfunding Ultimative guide crowdfuing feature 1024x392
Den ultimative guide til crowd funding på dansk